Friskbagt sommerbrød: Durumflutes

Friskbagt sommerbrød: Durumflutes

Sprøde durumflutes og -boller lige fra ovnen er det perfekte tilbehør til sommermaden.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Hævetid: 6-12 timer
  • Bagetid: 20 min.
  • Fryse-egnet
  • (2-4 flutes eller 12 store boller)
  • 15 g gær
  • ½ l koldt vand
  • 250 g grov eller fin durumhvede (f.eks. Bornholms valsemølle)
  • 1 spsk havsalt
  • 1 spsk honning eller
  • sirup
  • ca. 500 g hvedemel med højt glutenindhold (f.eks. Hvedemel Extra fra Bornholms valsemølle,
  • Søris hvedemel eller italiensk eller amerikansk hvedemel)

  1. Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt igennem – mindst 5 min.
  2. Dæk dejen til og lad den hæve et køligt sted min. 6 timer og gerne natten over.
  3. Vend dejen ud på et bord drysset med durummel – dejen skal IKKE æltes. Del dejen i 2-4 stykker og form dem forsigtigt til tynde, lange brød. Læg dem på et par bageplader med bagepapir (eller en flutesplade) og lad dem efterhæve ½ times tid (eller mens ovnen bliver varm).
  4. Rids brødene 4-5 gange på skrå og bag dem ved 250 grader i ca. 15-20 min. Lad dem afkøle på en rist.
  5. Eller brug dejen til gode boller: Tril forsigtigt dejen til en tyk pølse og del den i 12 stykker.
  6. Form dem forsigtigt til boller og læg dem på bageplader med bagepapir.
  7. Drys dem med lidt durummel og lad dem efterhæve, mensovnen bliver varm, og giv dem evt. et enkelt snit med en skarp kniv.
  8. Bag bollerne ca. 15 min. ved 250 grader og lad dem afkøle på en rist.