Græsk salat med kylling
Se, hvor let du kan lave denne dejlige ret.
4
Ingredienser
- 300 g kyllingefilet
- olivenolie
- salt, peber
- 1-2 fed knust hvidløg
- 1 spsk finthakket, frisk rosmarin
- Græsk salat:
- 1 dl små, søde syltede chili
- 1 snittet agurk
- 4 tomater i skiver
- 2-3 flækkede, udkernede søde peberfrugter i grove stykker
- 1-2 rødløg i både
- en håndfuld bredbladet persille
- lidt frisk mynte
- 1 dl sorte oliven
- 100 g smuldret feta 5%
- 1 spsk olivenolie
- Tilbehør:
- 4 grove pitabrød
Sådan gør du:
- Dup kyllingekødet med køkkenrulle, skær det i pæne firkanter og vend det med olie, salt, peber, knust hvidløg og rosmarin. Sæt kødstykkerne på små spyd og grill eller steg dem ca. 4 minutter på hver side og vend dem jævnligt. Lun også pitabrødene på grillen. Bland alle ingredienserne til salaten, krydr med lidt salt og peber, smuldr osten over og stænk med olivenolie. Server de lune kyllingespyd med pitabrød og salat.
- ENERGI PR. PERSON: 430 kcal, fedt 30%, protein 29%, kulhydrat 41%.