Hornfiskeruller med persille og radisesalat

Hornfiskeruller med persille og radisesalat

Arbejdstid: 30 min.Stegetid: 15 min.Ikke fryse-egnet

2 personer

Ingredienser

  • 1 hornfiskefilet (300 g)
  • 1 bdt persille
  • mel
  • 15 g smør (eller olie)
  • salt og peber
  • Radisesalat:
  • 1 bdt radiser (skiver eller tern)
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk citronsaft (eller vineddike)
  • 1 dl cremefraiche (eller fromage frais)
  • ½ agurk (skiver eller tern)
  • 1 æble (skiver eller tern)
  • salt og peber
  • Tilbehør:
  • Rugbrød

  1. Skrab skællene af hornfiskefileten og klip finnerne af.
  2. Del fileten i 4 stykker og drys dem indvendigt med salt og peber.
  3. Skyl og pluk persillen og blancher den i kogende, letsaltet vand i et øjeblik.
  4. Fordél den afdryppede persille på fisken, rul dem sammen og bind med snor.
  5. Vend dem i mel krydret med salt og peber og steg dem på en pande med smør eller olie (i alt 12-15 min. Efter tykkelse).
  6. Rør sukker ud i citronsaft eller vineddike og rør cremefraichen i.
  7. Smag til med salt og peber og vend radiser, agurk og æble i.
  8. Anret med hornfiskerullerne og giv rugbrød til.