Jordbær-flødeis
Rigtig jordbæris er børnenes favorit.Anret evt. i færdigkøbte vafler.
Ca. 1 liter
Ingredienser
- 1/4 l mælk
- 1/4 l fløde 9%
- 1 stang vanilje
- 4 æggeblommer
- 100 g sukker
- 500 g friske jordbær
- 100 g sukker
- Flæk vaniljestangen og skrab marven ud. Kom vaniljemarv og -stang i en gryde sammen med mælk og fløde.
- Giv det et opkog, sluk for varmen og lad det trække 10 min. Pisk æggeblommerne sammen med sukker i en skål. Pisk mælk/fløde i æggeblommerne og hæld det tilbage i gryden. Pisk under opvarmning, til det får en cremet konsistens – det må ikke koge!
- Si cremen over i en skål og lad den blive helt kold Rens jordbærrene og mos dem sammen med sukker – brug evt. en blender. Pres puréen gennem en sigte. Rør den kolde vaniljecreme sammen men jordbærpuréen.
- Hvis du ikke har en ismaskine, så hæld cremen i en form og stil den i fryseren. Pisk den igennem hvert20. min., til isen er frossen.