-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Kunst og kager
Jeg drømmer ofte om at lave de fineste konditorkager med finurlige faconer, smagssammensætninger og pynt med schwung. Men som regel bliver det i stedet til et ordentligt bjerg af kanelsnegle og chokolademuffins.
Men hvor kunne det bare være sejt at invitere på et lille stykke spiselig kunst – fyldt med kærlighed og kreativitet. For at få inspiration til projektet cyklede jeg forleden hen til det lille konditori ’Nikolaus Strangas conditori & cakeaway” i København. Manden i køkkenet hedder Nikolaus Strangas, har græske aner, er uddannet dessertkok og ønsker at skabe en ’kagerevolution’ i Danmark. Intet mindre!
Allerede ved glasmontren bliver øjnene forført af de fineste konditorkager med sprøde mandelbunde, cremet chokolademousse, friske hindbær og passionsfrugt. Hver kage har ganske enkelt sin personlighed.
Jeg stikker kagegaflen i en chokoladesag med mango og havtorn plus en ekstra – for ligesom at have lidt at sammenligne med – chokolademousse med solbær på krokantbund. Smagen er intens og fyldig, og mætheden rammer efter blot få mundfulde. Ikke ligesom mine kanelsnegle, som man snildt kan spise 4-5 stykker af…
At kreere den slags kager rækker mine evner desværre ikke til, men derfor kan man jo sagtens smage på dem. I stedet virker Nikolaus’ franske makroner – de såkaldte ’macarons’ – lidt mere tilgængelige. Jeg snupper et lille udvalg bestående af citron, blåbær, saltkaramel og basilikum. Her er ingen tilsatte farver eller kunstige ingredienser – kun den rene vare. Og det kan smages!
Inspirationen er i hus, og det samme er gejsten til at gå til ’makronerne’.
Hvordan får I ideer og inspiration til nye projekter i køkkenet?
Pssst - har du fået lyst til selv at lave de franske macarons? Så kan du finde en opskrift på dem her