kylling

Kyllingepilaf

Simremad med masser af smag og spændende blanding af krydderier, uhm…

4

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 450 g kyllingeinderfilet
  • salt, peber
  • 2 store, hakkede løg
  • 4 fed knuste hvidløg
  • 50 g smuttede mandler
  • 1 tsk stødt allehånde
  • ½ tsk stødt kanel
  • 4 spsk korender
  • 300 g basmatiris
  • 7½ dl hønsebouillon
  • 1 udkernet, fintsnittet rød chili
  • frisk mynte
  • persille

Sådan gør du:

  1. Varm 1 spsk af olien i en stor gryde og rist kyllingefileterne gyldne i 6-8 min. i alt. Drys med salt og peber, tag dem op og læg dem til side. Kom resten af olien i gryden og sauter løg, hvidløg, mandler, krydderier og korender et par minutter under omrøring. Bland risene i, sauter kort og tilsæt bouillon. Lad risene snurre ca. 20 min. under låg. Bland derefter kyllingestykkerne i retten, der varmes igennem, drysses med chili, mynte & persille og evt. serveres med ekstra chili og små grønne tomater.
  2. Energi pr. person: 620 kcal, fedt 28%, protein 22%, kulhydrat 50%