tomat

Linguine med grønsagsragout

Grøn mad med masser af smag.

4

Ingredienser

  • 2 spsk olivenolie
  • 3 fed finthakket hvidløg
  • 2 courgetter i tern
  • Salt, groftkværnet peber
  • 1 grofthakket fennikel
  • 500 g blommetomater i halve
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 lille stykke tyndt skåret citronskal
  • 1 knsp sukker
  • Evt. lidt mild, røget paprika eller chili
  • Frisk oregano og basilikum
  • 75 g grønne oliven med sten
  • 350 g Linguine økologisk 50% fuldkornspasta (Il Fornaio)
  • Servering:
  • 75 g groftreven Manchego

Sådan gør du:

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakningen, afdryp og hold den varm. Varm olien i en stor sauterpande, og sauter hvidløg og courgetter heri under omrøring i 2-3 minutter, drys salt og peber på. Tilsæt fennikel samt tomater, citronsaft og -skal, sukker og et godt drys let røget paprika eller chili. Sauter videre i yderligere 3-4 minutter, tilsæt oliven og krydderurter, varm ragouten igennem, smag til med salt og peber og server med den nykogte pasta samt rundhåndet med reven ost.
  2. Energi pr. person: 550 kcal., fedt 27%, protein 16%, kulhydrat 57%.