-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Lufthavnen opruster med ny fransk bistro
Københavns Lufthavn fortsætter med at opruste gastronomisk. Før sommeren åbnede steak-brandet MASH, og den 18. december føjer lufthavnen så endnu et kendt restaurant-brand til udvalget af store spiseoplevelser før og efter flyrejsen.
Lufthavnens nye franske restaurantperle, Le Sommelier Bar & Bistro vil tilbyde passagererne fransk bistromad i et loungeområde og en 36 meter lang bar. Det er food and beverage-virksomheden SSP, som står for driften af den nye bistro, der får den kendte franske stjernekok Francis Cardenau i køkkenet, når bistroen åbner 18. december. Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.
Den nye restaurant bliver en mere enkel version af 'storebroderen', gourmetrestauranten Le Sommelier på Bredgade i København – en bistroudgave, der passer til placeringen i Nordeuropas travleste lufthavn.
- Det bliver lette franske retter baseret på de absolut bedste råvarer, bl.a. en charcuteri tallerken, hvor vi har udvalgt de bedste pølser fra Frankrig, Spanien og Italien. Vi præsenterer også skalddyr og østers og har et specielt rotisserie, så vi kan grille kylling og andre lækkerier. Derudover gør vi det familievenligt med et særligt menukort for børn, siger Jesper Boelskifte, CEO hos Copenhagen Concepts, der står bag Le Sommelier Bar & Bistro.
Hos Københavns Lufthavn ser man frem til at kunne tilbyde endnu en restautrantoplevelse:
- Gastronomien er blevet et af Danmarks stærkeste varemærker, og vi arbejder hele tiden med at skabe det rigtige mix af internationale brands og de såkaldte local heros, der kan give de rejsende en smagsprøve på, hvad København kan byde på, siger Københavns Lufthavns salg- og markedsdirektør Carsten Nørland.
- Lufthavnen er kendt for sin høje standard og kvalitet, og det er et fantastisk udstillingsvindue mod resten af verden. Vi er glade for at kunne præsentere Le Sommelier Bar & Bistro i et internationalt miljø. Efter de første succesfulde måneder med MASH i lufthavnen er jeg sikker på, at Le Sommelier Bar & Bistro også bliver populær blandt de rejsende, siger Jesper Boelskifte fra Copenhagen Concepts.
Le Sommelier Bar & Bistro er placeret i lufthavnens Terminal 2 airside ved Finger B efter sikkerhedstjekket.