Madplan: Spicy påskelam og 4 nemme hverdagsretter
Vi runder påsken af med en skøn påskemiddag, hvor vi serverer påskelammet på en anderledes og mere spicy facon.
Som altid får du alle opskrifterne, samt en indkøbsseddel – lige til at printe ud. God fornøjelse og velbekomme!
Mandag: Indisk lammegryde
Det skal du bruge:
1 hokkaido græskar
2 tsk garam masala
¼ tsk stødt ingefær
¼ tsk stødt kardemomme
¼ tsk gurkemeje
500 g skært lammekød i tern
2 spsk olie
2 løg
2 dåser hakkede tomater
2 dl røde linser
salt, peber
frisk koriander
250 g naanbrød
200 g græsk yoghurt 2%.
Sådan gør du:
Halvér græskarret, fjern kernerne med en ske og skær det i både. Skær skrællen af og skær kødet i halvgrove tern.
Bland krydderierne. Brun kødet i olie, tilsæt krydderier og hakket løg og svits et kort øjeblik.
Tilsæt græskartern og svits endnu et kort øjeblik. Tilsæt hakkede tomater samt linser og kog retten under låg 12-14 minutter for svag varme. Spæd evt. med lidt vand, hvis retten virker for tør.
Smag til med salt og peber, drys med koriander og servér med lunt naanbrød samt en klat yoghurt på toppen.
Tirsdag: Pasta med svampe
Det skal du bruge:
300 g rørformet pasta, f.eks. rigatoni
1 finthakket løg
2 fed finthakket hvidløg
2 tsk olivenolie
200 g svampe, f.eks. kantarel, karljohan, markchampignon
salt, peber
lidt stødt estragon
½ dl grøntbouillon, evt. hvidvin eller tør vermouth
1 bakke babyspinat
25 g revet pecorin-ost
200 g filonebrød.
Sådan gør du:
Kog, afdryp og hold pastaen varm.
Sautér løg og hvidløg i en stor sauterepande, bland svampene ved og svits dem ved rask varm og under omrøring. Drys salt, peber og estragon på, tilsæt evt. en lille smule bouillon eller vin, vend spinat og pasta med svampene og servér omgående med reven ost og brød.
Onsdag: Burger med guacamole
Det skal du bruge:
500 g hakket kalvekød
1 lille finthakket løg
salt, peber.
1 spsk olie til stegning.
4 runde skiver ristet brød.
Guacamole:
Kødet af 2 avocado i tern
2 udkernede, hakkede tomater
¼ udkernet, hakket agurk
1 lille udkernet, hakket snackpeber
saft af 1 lime
1 udkernet, finthakket chili
1-2 fed knust hvidløg.
1 pose frosne, grove fritter
1 spsk olie.
Sådan gør du:
Ælt kødet med løg, salt og peber. Del og form det til 4 burgere. Sæt ovnen på 200-225 grader varmluft.
Vend fritterne med lidt olie, bred dem på en plade med bagepapir Og tilbered dem efter anvisningen på pakningen.
Bland alle ingredienser til salaten og smag den godt til.
Steg burgerne ca. 3 minutter på hver side efter ønske, anret dem på de ristede brødskiver med salaten på toppen og server med fritter.
Torsdag: Laks i estragoncreme
Det skal du bruge:
400 g båndpasta
1/4 liter madlavningsfløde 18%
1 lille bdt fransk estragon
300 g ærter
300 g sugar snap peas
1 stor pose baby spinat
salt, peber
300 g varmrøget laks.
Sådan gør du:
Kog pastaen al dente som anvist på pakken.
Bring fløde og hakket estragon i kog. Tilsæt ærter samt sugar snap peas halveret på langs og kog 3 min. på svag varme.
Kom spinaten ved, kog op og smag til med salt og peber.
Bland med pasta samt laks brækket i mindre stykker og servér straks.
Fredag: Thai-mørbrad
Det skal du bruge:
1 afpudset mørbrad, ca. 500 g
1 tsk salt
1 spsk fintreven skal af ubehandlet lime
1 udkernet, fintsnittet rød chili
2 tsk olie
1 dl bouillon.
Dressing:
1-2 knuste fed hvidløg
1 finthakket skalotteløg
1 udkernet, fintsnittet rød chili
1 fintsnittet kafirlimeblade
¼ dl limesaft
¼ dl fishsauce
2 tsk palmesukker.
Fyld:
300 g ægnudler
2 udkernede, snittede peberfrugter
75 g sukkerærtespirer
stilke af 1 lille bdt basilikum
stilke af 1 lille bdt koriander.
Sådan gør du:
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt, lime og chili. Varm fedtstoffet i en gryde – olien skal være varm – og brun hurtigt mørbraden på alle sider 1-2 minutter i alt. Hæld væden ved, skru ned til svag varme og lad kødet stege under låg 7-8 minutter på hver side, i alt ca. 15 minutter. Tag kødet op og lad det trække. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til.
Bland alt det grønne med nudler og kødet skåret i tykke skiver, dryp dressingen over og bland salaten med let hånd.
Det her skal du købe, for at kunne lave de fem retter. Vi går ud fra, du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
Grøntsager:
1 hokkaido græskar
4 løg
1 skalotteløg
2 avocado
2 tomater
200 g blandende svampe, f.eks. kantarel, karljohan, markchampignon
1 bakke babyspinat
1 Agurk
3 røde chili
4 limefrugter
1 snackpeber
2 peberfrugter
75 g sukkerærtespirer
300 g ærter (evt. frosne)
300 g sugar snap peas
1 stor pose baby spinat
Hvidløg
Frisk koriander
Kafirlimeblade
Sstilke af 1 lille bdt basilikum
Stilke af 1 lille bdt koriander.
1 lille bdt fransk estragon
Kød:
500 g skært lammekød i tern
500 g hakket kalvekød
1 afpudset mørbrad, ca. 500 g
300 g varmrøget laks.
Mejeri:
200 g græsk yoghurt 2%.
25 g revet pecorin-ost
1/4 liter madlavningsfløde 18%
Diverse:
400 g båndpasta
300 g ægnudler
2 dåser hakkede tomater
2 dl røde linser
250 g naanbrød
300 g rørformet pasta, f.eks. rigatoni
200 g filonebrød.
Toastbrød eller boller til burgerne (4 stk.)
1 pose frosne, grove fritter
bouillon
Fishsauce
Palmesukker
Krydderier – hvis du ikke har på hylden:
Garam masala
Stødt ingefær
Stødt kardemomme
Gurkemeje