Madredaktøren anbefaler

Prøv rabarber på en helt ny måde

De vælter op derude lige nu. Rabarberne. De hidsigt sure stængler, som er et tegn på hvor vi er rent årstidsmæssigt. I dejlige maj.

Normalt skal rabarber tæmmes med en masse sukker for at smage godt, og er derfor en elsket ingrediens i kager og desserter, hvor den syrlige, røde plante giver et godt modspil til fede iscremer og søde kager. Min personlige favorit er f.eks. hvid chokolade-is med rabarber-kompot.

Ikke kun til sødt

Men rabarber er ikke kun til brug i det søde køkken. I forgårs lavede jeg en rabarberkompot med løg og eddike, der fik en perfekt balance mellem det søde og det sure. Jeg serverede friskstegt makrel og dampet spidskål dertil, der var en perfekt kombination, hvor den fede fisk fik et godt modspil af de syrligt syre rabarber.

Bag opskriften står Pernille Skjødt, og du finder alle hendes lækre opskrifter på rabarber her i nyhedsbrevet. Køb rabarber så længe sæsonen er her og brug dem i kager, desserter, til kylling, fisk eller saft. Mulighederne er uendelige – smagen af forår stor.