Kylling med rosmarin og hvide butterbeans
4
Total:1 time
Ingredienser
- 6 rosmarinkviste
- 10 blade salvie
- 8 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- havsalt og peber
- 1 økologisk citron
- 1 stor frisk frilandskylling
- 250 g butterbeans, iblødlagt natten over
- 4 friske tomater, skåret i små firkanter
- 2 forårsløg, skåret i skiver
- 1/2 chili, fintsnittet uden kerner
- 4 soltørrede tomater, hakket
- 2 rosmarinkviste, hakket
- 1 bundt basilikum, hakket
- 5 spsk olivenolie
- 2 spsk balsamico
- ½ citron, saften heraf
- havsalt
Sådan laver du opskriften
- Tag bladene af rosmarinkvisten og tag salviebladene af, og hak dem sammen med hvidløg. Bland med olivenolie, havsalt og peber. Kom saften fra den ene halvdel citron i, og hak den anden halvdel i fine tern og kom den i blandingen. Tag din kylling, og løsn skindet. De skal ikke tage det af, men bare så du kan få en hånd ind under huden på den. Massér kylling både inden under huden og uden-på med den dejlige blanding. Kom til sidst salt og peber på kyllingen, og kom den i ovnen på 180 grader i ca 1 time – afhængig af størrelsen. Er den stor, kan du altid gemme resterne og bruge dem i morgen i en stor skål salat.
- Butter beans
- Kog butterbeans i en time i nyt vand. Når de er dampet af, blander du dem med de øvrige ingredienser og serverer med det samme.