Billede 1 - Majschowder

Mættende og cremet: Majschowder med brøndkarse & rejer

Sund opskrift til dig, der gerne vil tabe et par kilo

4

Ingredienser

  • 2 tsk smør
  • 2 skiver fintstrimlet serranoskinke
  • 1 hakket løg
  • 1 fed knust hvidløg
  • 1 snittet porre
  • 1 stilk fintsnittet bladselleri
  • 1 spsk hvedemel
  • salt, friskkværnet peber
  • 1-2 tsk røget paprika
  • 2 hakkede bagekartofler (ca. 400 g)
  • 1 liter minimælk
  • 1 dl fløde 9%
  • 200 g majs
  • TIL SERVERING:
  • ½ fintsnittet porre eller 2 snittede forårsløg
  • 12 store, kogte tigerrejer
  • 1 bundt brøndkarse
  • 200 g fuldkornsbrød

Sådan gør du:

  1. Varm smørret i en gryde og svits skinke, løg, hvidløg, porre og bladselleri under omrøring et par minutter. Drys mel over, rør og krydr med salt, peber og paprika. Tilsæt kartoffel, mælk og fløde. Lad det hele snurre ca. 15 minutter – til kartoflerne er møre. Kom majsene i gryden og kog yderligere to minutter. Smag, om du synes, det er krydret nok. Læg rejerne i suppen, varm den kort og server i skåle med porre og brøndkarse på toppen. Spis det grove brød som tilbehør.
  2. ENERGI PR. PERSON: 600 kcal, fedt 16%, protein 20%, kulhydrat 64%.