Muslinger i krydderurtefløde
Delikat ret med franske undertoner.
4
Ingredienser
- 2 spsk olivenolie
- 2-3 fed knust hvidløg
- 4 hakkede skalotteløg
- 1 snittet porre
- 1 udkernet, fintsnittet chili
- 1 dl hvidvin eller tør vermouth
- 3-4 dl fiskebouillon
- 1,5 kg rensede muslinger
- 1,5 dl fløde 8%
- salt, peber
- 1 dl hakket persille
- frisk timian
- 1 lille bdt. fintskåret dild
- 1 lille bdt. purløg
- 1 fuldkornsbaguette
Sådan gør du:
- Varm olien i en stor gryde og sauter hvid- og skalotteløg, porre samt chili heri et par minutter. Kom vin, bouillon og muslinger i gryden. Læg låg over og damp muslingerne ca. 5 minutter ved rask varme, til de har åbnet sig. Kassér de muslinger, der ikke er åbne. Læg muslingerne i et varmt serveringsfad. Sigt og hæld kogelagen tilbage i gryden, bland grønsagerne ved, tilsæt fløde samt urter og bring det hele i kog. Kog saucen et par minutter, smag til med salt og peber og hæld den over muslingerne, der serveres med lun fuldkornsbaguette.
- Energi pr. person: 480 kcal, fedt 30%, protein 22%, kulhydrat 48%