SPONSORERET indhold
Bagte rødbeder med feta og krydderurter
Lækre ovnbagte rodfrugter - her laver vi bagte rødbeder med feta og krydderurter. Server som et let måltid eller til et godt stykke kød.
Bagte rødbeder med feta og krydderurter til 4 personer |
Total: 40 min
Ingredienser
1 kg rødbeder
3-4 spsk olivenolie
salt og peber
3 kviste timian, bladene heraf
lidt sherryvineddike eller æbleeddike
100 g fetaost, brudt i grove stykker
½ lille bundt kørvel
½ lille bundt purløg, finthakket
3 kviste estragon, bladene heraf.
Sådan gør du
- Skræl rødbederne, halver dem og skær dem i både (skær dem ikke for tykke, så bliver tilberedningstiden nemlig længere). Kom rødbederne i et stort ovnfast fad eller på bageplade med bagepapir og vend dem sammen med olivenolie, salt, peber og timian.
- Bag rødbederne i ovnen ca. 30 min. ved 200 grader indtil er møre – vend dem en enkelt gang undervejs. Tag rødbederne ud af ovnen og anret dem på et fad eller i en skål, og krydr med lidt sherryeddike eller æbleeddike og evt. ekstra salt og peber. Lad dem afkøle 5-10 min., inden du kommer fetaost og plukkede krydderurter henover.
TIP:
Servér stegte lammekoteletter eller oksekød til, eller prøv med et stykke ovnbagt lyssej eller torsk.