Grøntsagsspaghetti puttanesca
SPONSORERET indhold

Grøntsagsspaghetti puttanesca

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tomat, oliven og masser af hvidløg giver en tæt og intens smag til denne italienske klassiker. Her serveres saucen med en spaghetti af gulerødder og squash for at få endnu flere grøntsager på bordet, men man kan naturligvis også servere pasta til.

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
10. mar. 2014 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

Puttanesca-sauce:
1/2 dl olivenolie
2 løg, finthakkede
6 fed hvidløg, finthakkede
1 rød chili, skåret i skiver
150 g sorte oliven, helst med sten
2 dåser flåede tomater (800 g)
2-3 spsk kapers
1 spsk æblecidereddike
1 tsk salt.

Grøntsagsspaghetti:
1 squash
4 store gulerødder

Til servering: Bredbladet persille til pynt parmesan groftkværnet peber.

Sådan gør du:

Sauce:
Varm olivenolien op på en pande, men pas på, den ikke bliver så varm, at den begynder at ryge. Sauter løg, hvidløg og chili, til de er bløde, men uden de tager farve. Det tager ca. 5 min.

Pil eventuelle sten ud af olivenerne, skær dem groft ud, og kom dem på panden sammen med flåede tomater og kapers. Lad det hele simre sammen i 10 min, og smag så til med eddike og salt.
Spaghetti:
Skyl gulerødder og squash – de behøver ikke blive skrællet. Skær dem i lange, tynde strimler enten ved hjælp af en mandolin, en meget skarp kniv, en grøntsagsstrimler (a la en kartoffelskræller) eller allerbedst – en spiralizer. Anret strimlerne på fire tallerkener. Kom sauce på toppen af spaghettien, og pynt med grofthakket bredbladet persille.

Riv rigeligt med parmesan ud over til sidst, og kværn også gerne groftkværnet peber ud over det færdige resultat.

PRØV OGSÅ: Spicy karry med rødder