Ovnstegt kylling med rosmarin, citron og urter
3
Ingredienser
- 2 rødløg
- ¼ knoldselleri
- 3 gulerødder
- 1 kylling på 1,5 kg
- 2 kviste rosmarin
- 3 kviste timian
- 2 fed finthakket hvidløg
- ½ citron skåret i både
- salt og peber
Sådan gør du
- Skær rødløg i både og skær knoldselleri og gulerødder i grove stykker.
- Parter kyllingen i otte stykker og steg kyllingestykkerne på en pande med lidt olivenolie, til de bliver gyldne og let sprøde på skindsiden. Krydr med salt og peber. Løft kyllingestykkerne af panden, og læg dem midlertidigt på en tallerken.
- Læg grøntsagerne i et ovnfast fad og kom de brunede kyllingestykker ovenpå, krydr med groft plukket rosmarin og timian, hvidløg og citron. Ovnsteg retten 40-45 min. ved 200 grader, indtil kyllingen er gennemstegt, og grøntsagerne møre.
- Pluk evt. rester af kyllingekød fra skroget og gem det i en skål til brug i en salat dagen efter.