-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Panna cotta med citronsirup og pistacienødder
Fed flødedessert med syrlig citronsirup - uhm!
En af mine veninder mestrer denne italienske dessert til perfektion. Og den vækker altid lykke, når den indtager bordet med sin cremede konsistens og masser af vaniljeprikker.
Prøv også min opskrift på citronfromage - TRYK HER
Så da jeg skulle lave min version, var det med en vis ærefrygt. For at lave noget ganske anderledes, kogte jeg en syrlig citronsirup, til at dryppe på toppen og vendte samtidig citronskal i flødeblandingen – fløde og citron klæder hinanden rigtig godt! Til sidst dryssede jeg med lidt karamelliserede pistacienødder, så der er noget at tygge på.
Jeg kan godt lide at servere portionsanrettede desserter, men skal det gå stærkt, kan du selvfølgelig hælde panna cottaen i en stor glasskål i stedet. Beregn så portionen til 4 personer.
6 personer
Arbejdstid: 35 min.
Størknetid (mindst 4 timer – gerne natten over)
Panna cotta:
3 blade husblas
1 vaniljestang
½ l piskefløde
½ dl rørsukker
1½ tsk. citronskal (økologisk)
Citronsirup:
1 dl vand
1 dl rørsukker
1 citron (økologisk)
Karamelliserede pistacienødder:
3 spsk. rørsukker
30 g pistacienødder (usaltede)
½ tsk. citronsaft
Panna cotta:
1. Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min.
2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
3. Kom vaniljekorn, den tomme vaniljestang og fløde i en gryde, og bring det forsigtigt i kog. Tilsæt sukker, og lad det simre i 5 min. Fisk vaniljestangen op, og tilsæt fintrevet citronskal.
4. Smelt husblassen over vandbad, og rør den i fløden.
5. Fordél panna cottaen i 6 fine glas, og sæt dem i køleskabet i 4 timer eller natten over.
Citronsirup:
6. Kom vand og sukker i en gryde, og lad det koge, til sukkeret er opløst. Tilsæt citronsaft og fintrevet citronskal, og lad det koge i ca. 3 min. Afkøl siruppen i køleskabet.
Karamelliserede pistacienødder:
7. Smelt sukkeret på en tør pande ved middel varme. Tilsæt pistacienødder og citronsaft, og rør rundt, til alle nødderne er dækket med gylden karamel. Tag panden af varmen, og hak nødderne groft.
Servering:
8. Fordél siruppen på de helt kolde og stivnede panna cottaer. Drys med karamelliserede pistacienødder og servér straks.
Tip: Hvis du vil spare lidt på sukkeret, kan du blot drysse panna cottaerne med hakkede pistacienødder uden at karamellisere dem først.