Pærer i cider
(4 personer)
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Kogetid: 40 min.
- Ikke fryse-egnet
- 4 store pærer
- 1⁄2 l pærecider
- 1 appelsin (usprøjtet)
- 75 g farin
- 75 g sukker
- 1 stk hel kanel
- 10 g frisk ingefær
- Tilbehør:
- vaniljeis eller flødeskum
- Hæld cider i en gryde og tilsæt fintrevet appelsinskal, appelsinsaft, farin, sukker, kanel og skrællet ingefær. Bring det i kog og lad det simre 5 min.
- Skræl pærerne og udbor kernehusene. Læg dem i ciderlagen og lad dem simre møre – ca. 20 min. Tag pærer og hele krydderier op og kog lagen ind, til den tykner – ca. 15 min.
- Hæld den tykke lage over pærerne og servér dem lune eller afkølede med is eller flødeskum.