Peberkarbonader
En nem opskrift på klassiske karbonader med et strejf af peber.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Stege/kogetid: 18 min.
- 250-300 g hakket kalvekød
- knust blandet peber
- durummel
- olie/smør
- 250 g champignon
- 1 dl piskefløde
- 1 fed hvidløg
- 1 bdt persille
- salt og peber
- Tilbehør:
- (Nye) kartofler og svampestuvning
- Ælt det hakkede kød sammen med lidt salt og form det til 2 bøffer.
- Dyp kanterne i knust peber og vend fladerne i durummel.
- Steg karbonaderne på en pande med olie og smør ca. 5 min. på hver side. Tag dem af panden og hold dem varme.
- Steg nu de rensede og skivede champignon på panden og krydr med knust hvidløg, salt og peber. Tilsæt fløde og kog sovsen igennem 3-5 min.
- Smag til med salt og peber og server med rigeligt hakket persille og (nye) kartofler.