Pizza med tomater og bløde løg

Pizza med tomater og bløde løg

Bag en dejlig pizza med tomater og bløde løg.

2 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 25 min.
  • Hævetid: 1 time
  • Stege/bagetid: 35 min.
  • 10 g gær
  • 1 1/4 dl vand (lunkent)
  • 200 g pizzamel
  • ½ tsk salt
  • Fyld:
  • 500 g løg (fintsnittede)
  • 1-2 fed hvidløg (fintsnittet)
  • 1 spsk olivenolie
  • 250 g tomater (eller champignon)
  • 100 g ost (revet)
  • salt og peber
  • Drys:
  • Persille

  1. Rør gæren ud i vand og ælt de øvrige ingredienser i. Ælt dejen igennem i 5 min. og lad den hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
  2. Steg løg og hvidløg bløde og gyldne i olivenolie 15- 20 min.
  3. Smag til med salt og peber og lad dem køle lidt af. Tænd ovnen på 250 grader. Del dejen i to stykker, ælt dem til kugler og rul dem flade med en kagerulle. Læg dem på bageplader med bagepapir.
  4. Fordél løgene på dejen, men hold en kant på 1 cm fri.
  5. Fordél tomater eller champignon over løgene og drys med revet ost. Bag pizzaerne i 12-15 min.
  6. Drys med hakket persille eller persilleblade og nyd straks – evt. med en grøn salat eller en tomatsalat.