Pocheret æg med spinat og skinke
Let og lækkert måltid - servér de lækre brød til frokost eller som en let aftenanretning.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Koge/stegetid: 15 min.
- Ikke fryse-egnet
- 4 æg
- 1 liter vand, 2 tsk salt
- 1 spsk eddike
- 200 g frisk spinat
- 1 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 25 g smør
- 4 skiver brød
- 120 g serranoskinke i skiver
- Skyl spinaten og slyng den tør. Steg finthakket skalotteløg og hvidløg bløde med smør ca. 5 min.
- Slå æggene ud i 4 kopper og drys med salt og peber. Kog vandet med salt og eddike og skru ned, så det simrer. Hæld æggene i ét ad gangen og saml hviden om blommen med en træske. Lad dem simre 4 min., løft dem op med en hulske og dryp dem af på køkkenrulle.
- Vend spinaten i gryden med løg/hvidløg og steg under omrøring, til det falder sammen. Krydr med salt og peber og anret på letristet brød.
- Læg æg og skinke over og servér.