Rissuppe med jasminris
Lækker rissuppe
Ingredienser
- 1 dl kogte jasminris
- 1/2 liter hønsebouillon
- 1 æg
- 2 spsk magert, hakket kalvekød (i Thailand bruger de svinekød, men kylling eller kalv kan også bruges)
- 1 tsk finthakket chili
- 1 tsk finthakket, frisk ingefær
- 1 tsk finthakket forårsløg
- 2 tsk fishsauce (speciel, thailandsk sauce, der erstatter salt)
- Et par kviste frisk koriander
Sådan gør du:
- Kom ris i en gryde sammen med hønsebouillonen. Tilsæt kødet, ingefær, chili og forårsløg og giv det et opkog. Smag til med fishsauce. Slå ægget ud i en skål og pisk det let sammen. Hæld suppen over og drys med frisk koriander.
- Spis sammen med f.eks. pænt udskåret mango, appelsin og kiwi. Pres evt. lidt limesaft over frugterne. Drik jasminte til.