Rødspætteruller med persillesauce
Dejlig nem og hurtig hverdagsmad. Det går endnu hurtigere, hvis fisken tilberedes i mikroovnen, hvor fisken blot skal have 3 minutter ved fuld styrke.
Ingredienser
- 170 g rødspættefileter
- salt & peber
- Persillesauce
- 1 dl skummetmælk eller minimælk
- 2 tsk mel
- 1 tsk bouillonpulver
- 1 bdt persille
- salt & peber
- Tilbehør
- 100 g nye kartofler
- grønsager
- Rødspættefileterne rulles til små ruller, der krydres og lægges på et ovnfast fad. Kommes i en varm ovn og bages ved 200° i ca 10 minutter.
- Ryst skummetmælk, mel og bouillon sammen og varm saucen op under piskning i en lille gryde.
- Tilsæt eventuelt lidt vand for at justere konsistensen. Tilsæt hakket persille og smag saucen til med salt og peber.
- Anret fisken med persillesauce, nye kartofler og grønsager efter eget valg, for eksempel dampede, nye gulerødder.