Spicy linsesuppe
4
Ingredienser
- 200 g røde linser
- 1 løg
- ¼ lille knoldselleri
- 2 fed finthakket hvidløg
- 1½ spsk olivenolie
- ½ tsk sennepsfrø
- 2 tsk frisk ingefær, fintrevet
- ½ tsk stødt koriander
- 1 tsk hel spidskommen
- ½-1 tsk stødt gurkemeje
- 5 kardemommekapsler
- 1 stang kanel
- 1 tsk finthakket chili
- 1 dåse hakkede flåede tomater
- 5-6 dl vand eller grøntsagsbouillon
- 1 dåse kokosmælk
- ½ lime, saften heraf
- salt
- evt lidt ekstra chili
- 100 g hvidkål, fintsnittet
- 1-1½ tsk chili, finthakket
- lidt salt
- 1 lime, saften heraf
- 2 forårsløg, fintsnittet på skrå
- ½ bundt koriander, groft plukkede.
- Tilbehør: groft brød eller kogte ris
Sådan gør du
- Kom linserne i en sigte og skyl dem under koldt vand. Skær løg og knoldselleri i små tern. Opvarm olivenolie i en gryde og rist løg og selleri ca. 5 min ved svag varme til de er møre. Tilsæt, hvidløg, linser og krydderier: sennepsfrø, ingefær, koriander, spidskommen, gurkemeje, kardemomme, kanel og chili og rist fortsat 1-2 min. Hæld de hakkede, flåede tomater og vand i gryden.
- Kom låg på og kog linserne omkring 20 min indtil de er møre. Tilsæt kokosmælk og kog retten igennem.
- Krydr med limesaft, salt og evt. ekstra chili.
- Bland hvidkål sammen med chili, lidt salt, limesaft, forårsløg og groft plukkede koriander.
- Server linsesuppe med hvidkåls-topping og spis groft brød eller kogte ris til.