Spirebøf med yoghurtsauce
Yes, den findes - burgeren du kan sige ja til! Glem alt om slatne spirer fra salatbaren og sæt tænderne i en sprød og supersund spirebøf med yoghurtsauce. Mm!
Ingredienser
- Spirebøf:
- 300 g spirer (alle slags kan bruges og bland gerne forskellige)
- ½ tsk salt
- 2 forårsløg
- 100 g feta
- 1 spsk bredbladet persille, hakket
- ½ spsk grøn mynte, hakket
- 1 æg, let pisket
- Salt
- Peber fra kværn
- Olivenolie til stegning
- Yoghurtsauce:
- 1 dl yoghurt naturel
- 1 spsk blandede, finthakkede krydderurter – persille, purløg og mynte
- Saft fra 1 limebåd
- Salt og peber fra kværn
Sådan gør du:
- Spirebøf:
- Pisk æg, krydderurter, forårsløg og smuldret feta samme. Tilsæt spirer og rør let sammen med en gaffel. Læg „bøfferne” som klatter på panden med en ske. Tryk dem lidt flade. Steg, til de er gyldne på begge sider. Server med yoghurt-sauce, limebåde, salat og flere spirer i fuldkornspita eller i en fuldkornsbolle.
- Yoghurtsauce:
- Bland ingredienserne i en skål, smag til med salt og peber og server iskold.