Spyd med coleslaw & fritter
Skøn hverdagsmad, der hurtigt bliver hele familiens livret.
4
Ingredienser
- 1 afpudset svinemørbrad ca. 375 g
- KRYDDERPASTA:
- 1 spsk olivenolie
- 2-4 fed knuste hvidløg
- ½ spsk flaget havsalt
- ½ spsk peberblanding
- COLESLAW:
- ½ liter snittet spidseller hvidkål
- 1 stor, grofthakket gulerod
- 1-2 udkernede, snittede æbler
- 2-3 snittede forårsløg eller lidt porretop
- ½ -1 fintsnittet rødløg
- DRESSING:
- 1 spsk olivenolie
- ½ tsk stødt spidskommen
- ½ tsk havsalt
- FRITTER:
- 4 store bagekartofler
- 2 spsk olie til pensling
Sådan gør du:
- Skær mørbraden i tern. Lav en krydderpasta af olivenolie, hvidløg, salt og peber, vend den med kødet, som derefter sættes på træspid. Steg spiddene i en stor pande ca. 5 minutter på hver side og vend dem jævnligt. Bland ingredienserne til salaten, rør dressingen sammen og smag den til, før den blandes med salaten.
- Vask og skær kartoflerne i tykke stave. Tryk dem tørre og vend dem med olie samt salt og bred dem på en plade med bagepapir. Bag dem gyldne og sprøde ved 200° varmluft ca. 20 minutter, vend dem undervejs. Server spiddene med salat og fritter.
- Energi pr. person: 540 kcal, fedt 30%, protein 22%, kulhydrat 48%