Steaksandwich med bløde løg, ostedressing og rucola

En lækker amerikansk klassiker. Flanksteaks har masser af dejlig smag, men skal stege lidt længere og i øvrigt skæres på tværs af årerne. Kan du ikke finde den i dit supermarked, kan en klassisk bøf med fedtkant også fint bruges.

Ingredienser

  • 4 små flutes, f.eks. ciabatta-flutes – eller som her mørke malt-flutes
  • 2 flanksteaks på ca 250 g stykket, alternativt 2 store ribeye-steaks
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • 1 spsk smør eller olie
  • 4 mellemstore løg
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 50 - 75 g blåskimmel ost
  • 1 dl creme fraiche
  • friskkværnet peber
  • 1 bakke rucola
  • 2-3 spsk god mayonnaise

Sådan gør du:

  1. Pensl steaks med olie, og varm en grillpande op til den er godt varm. Steg kødet 6-8 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Tag kødet af panden, drys med havsalt og lad det hvile lidt.
  2. Pil og skær løgene i skiver. Smelt smørret på en pande, tilsæt løg og drys med sukker og salt. Lad løgene stege ved svag varme 10-15 minutter, til de er bløde og karamelliserede. Husk at røre ind i mellem.
  3. Smuldr osten, og blend eller rør den med creme fraich. Krydr med friskkværnet peber. Skyl rucolaen, og dup den tør. Smør brødet med mayonnaise, og fordel rucolaen over. Skær kødet i tynde skiver, og læg det på rucolaen. Top med bløde løg, dryp med ostecremen og servér.
  4. Prøv også vegetarsandwich med grillet grønt, persillepesto og gedeost
  5. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/