Opskrift på julesalat med granatæblekerner

Stegt julesalat med granatæblekerner

Til 6 personer:

3 julesalathoveder

20 g smør

2 granatæbler

100 g ristede cashewnødder

salt og friskkværnet peber.

Skær hver julesalathoved i seks stykker på langs, steg dem på en pande i smør på alle sider, og læg dem derefter på et fad. Skær granatæblerne i halve, og bank kernerne ud. Drys kernerne hen over julesalaten, hak cashewnødderne, og drys dem hen over. Tag det der er tilbage af granatæblerne, og pres al saften af dem ud over hele salaten, drys med salt og peber.

Tip:

Hvis man ikke kan lide julesalat kan man erstatte den med grønkål! Brug 200 gram finhakket grønkål.

Få opskriften på sms: Send en sms med tekstenn MAD 5102 til 1225. Det koster 5 kr. + alm. Sms-takst.