Stegt torskerogn med kaperscreme

Stegt torskerogn med kaperscreme

Det er skønt med torskerogn, der kan bruges på mange måder. Her er torskerognen brugt i en lækker lille ret.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 10 min.
  • Stegetid: 4 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • 250 g kogt torskerogn (evt. fra dåse)
  • 15 g smør
  • 1 dl cremefraiche eller kvark
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 (skalotte)løg
  • 1-2 spsk kapers
  • salt og peber
  • Tilbehør:
  • Brød/rugbrød

  1. Skær kogt torskerogn uden hinder i tykke skiver og steg dem på en varm pande med smør – ca. 2 min. på hver side.
  2. Rør cremefraiche eller kvark sammen med sennep, finthakket skalotteløg og kapers. Smag til med (salt) og peber.
  3. Anret torskerognen med kaperscreme og giv ristet brød eller rugbrød til.