sponsoreret indhold
Lidt grønnere livsstil – på den nemme måde
SPONSORERET indhold

Den lækre måde at stille frokostsulten: Kyllingesalat og æg i grovbolle

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Frokostsulten? Lad dig her inspirere af, hvordan du laver en lækker kyllingesalat, der egner sig perfekt til en sprød grovbolle

27. sep. 2021 | Mad | Den Grønne Slagter
1

Ingredienser

Sandwich (til en sandwich)

  • 4 vagtelæg (almindelige æg er også fine at bruge, men de små æg bringer smil frem hos børn)
  • Friske ærteskud
  • Lidt smør
  • 1 rugbrødsbolle eller grovbolle

Kyllingesalat (nok til fire sandwich – overskydende opbevares i en lufttæt beholder på køl)

  • 1 pakke kyllingebryst klassisk pålæg fra Den Grønne Slagter
  • 1 pakke kyllingebryst grillet pålæg fra Den Grønne Slagter
  • 4 skiver kalkunbacon fra Den Grønne Slagter
  • 1 stor håndfuld østershatte
  • 1 dl cremefraiche 38 %
  • ½ dl mayonnaise
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. hakket purløg
  • 1 spsk. hakket persille
  • 1 dl ærter
  • 1 dl løse majs
  • Citronsaft efter smag
  • Salt og peber
  • Neutral olie til stegning

Vores frokostmåltid kan være en svær størrelse – de fleste af ugens dage bliver den jo spist på jobbet. Men det betyder dog ikke, at du skal gå på kompromis med den gode smag. For du kan faktisk ret nemt gøre noget ekstra ud af den hjemmesmurte madpakke. Denne lækre kyllingesalat er f.eks. hurtig at lave og smager himmelsk i en grovbolle – vi lover, at du med garanti vil glæde dig endnu mere til frokostpausen med dette måltid.

FREMGANGSMÅDE

  • Kog de små vagtelæg i 4 minutter (de må ikke komme direkte fra køleskabet, så ’popper’ de), og læg dem i koldt vand i et minuts tid, så er de nemmere at pille.
  • Steg kalkunbaconen sprød i neutral olie, og afkøl den på fedtsugende papir.
  • Skær kalkunbaconen i mindre stykker.
  • Steg østershattene gyldne i lidt mere neutral olie. Vend dem undervejs. De må gerne få lidt stegeskorpe. Køl svampene af, og hak dem i ønskede stykker, alt efter hvor svampe-forskrækkede ens børn er.
  • Riv kyllingebryst klassisk pålæg og kyllingebryst grille pålæg i mindre stykker med hænderne. Det er smart og væsentligt hurtigere end at koge en hel kylling.
  • Rør cremefraiche, sennep, rygeost, citronsaft, urter, salt og peber sammen, og tilsæt kylling, kalkunbacon, stegte svampe, majs og ærter.
  • Rist brødet på skæresiden, og smør de to dele.
  • Anret kyllingesalaten på underdelen af bollen, og kom ærteskud ovenpå.
  • Halvér æggene, og kom dem oven på ærteskuddene.
  • Kom toppen af bollen på.

Velbekomme.