Thaisuppe

En krydret suppe er især god om vinteren.

Ingredienser

  • 25 g skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • lidt finthakket citrongræs
  • lidt friskreven ingefær
  • 1 rød chili
  • 5 g olie til stegning
  • 3 dl bouillon (3 dl vand + 3 tsk pulver)
  • 30 g kokosmælk
  • 120 g tilberedt, strimlet kyllingekød
  • 25 g snittet forårsløg
  • 100 g friske bønnespirer
  • 50 g bambusskud (dåse i strimler)
  • 75 g tilberedte nudler
  • fishsauce eller salt
  • frisk koriander

Sådan gør du:

  1. Kom skalotteløg, hvidløg, citrongræs, ingefær og chili i en minihakker. Kør det sammen til en pasta.
  2. Varm olien op i en gryde og steg pastaen i et par minutter. Hæld bouillon og kokosmælk ved og kog det igennem i et par minutter. Tilsæt kyllingekødet og forårsløg sammen med bønnespirer, bambusskud og de tilberedte nudler.
  3. Varm suppen igennem og smag til med fishsauce eller salt. Garner med frisk koriander.
  4. Kalorier 457 kcal
  5. Protein: 36 g (31 procent)
  6. Kulhydrat: 40 g (35 procent)
  7. Fedt: 17 g (33 procent)
  8. Kostfibre: 2 g
  9. Vil du gerne tabe dig? Tilmeld dig ALT for damernes Slankeklub her

Tip:

Der kan kommes alle mulige slags grøntsager i suppen. Den er også god med Kinarejer eller med laks i stedet for kylling.