Vagtler i kaffe med tørrede tranebær og trækantareller
4
Ingredienser
- 2 spsk. røget flæsk
- 2 vagtler
- 2 persillerødder
- 150 g tørrede tranebær
- 3 dl god hønsefond
- 2 dl kaffe
- 1 timiankvist
- 2 laurbærblade
- peber
- salt
- 6 kaffebønner
- 200 g trækantareller – eller andre svampe efter behag
- 1 spsk. smør.
Sådan gør du
- Skær flæsket i tern, og rist dem i en stegegryde. Kom vagtlerne ved og brun dem. Skræl persillerødderne, skær dem i kvarte og kom dem ved. Tilsæt alle de øvrige ingredienser undtagen svampene og smørret. Lad det simre under låg i ca. 35min. til kødet løsner sig fra benene.
- Rens svampene og rist dem på samme pande i brunet smør. Kom svampene i gryden til vagtlerne. Lige før servering ristes de 6 kaffebønner og de knuses med en kagerulle.
- Drys dem over retten og servér.