Vaniljeis opskrift med espresso

Vaniljeis med espresso

4

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 2,5 dl sødmælk
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1/2 stang god vanilje
  • 6 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 1 spsk honning
  • 4 kopper espresso. Brug f.eks. Dulsao De Brazil fra Nespresso, der er dejlig mild med undertoner af korn og honning.

Sådan gør du

  1. Kom mælk og fløde i en kasserolle. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom stang og korn i. Varm massen op til lige under kogepunktet.
  2. Imens piskes æggeblommer, honning og sukker let sammen i en skål. Den varme mælke/flødemasse hældes i lidt ad gangen over æggeblom¬merne.
  3. Hæld blandingen tilbage i kasserollen, som varmes op over svag varme under konstant omrøring med en spartel til cremen bliver tyk. Den må ikke koge.
  4. Sigt cremen og kom den op i en skål. Tildæk cremen og sæt den i køleskabet. Tag den ud, når den er afkølet.
  5. Det er bedst at fryse isen på en is¬maskine, men har du ikke sådan en, så kom den i en plasticbeholder og stil den i fryseren. Tag den ud hver halve time og rør den igennem, indtil den er helt fast i konsistensen.
  6. Tag isen ud fra frost og stil den i køleskabet i 10 minutter før anretning.
  7. Lav fire kopper espresso og kom en kugle vanilieis i hver kop. Server straks.