10 produkter der gør dig sommerklar

10 produkter der gør dig sommerklar

Det er tid til bare ben, bikini og skønhedsrutiner, der gør sommeren lettere og smukkere. Skønhedsredaktør Bea Fagerholt har fundet de bedsteprodukter frem og præsenterer den nemmeste selvbruner, behandlingen, der giver dig pæne lår på stranden, og duften, du kan bruge i solen.

1. Polka

Match din sommerkjole med DIY-polkaprikkede negle med Diors lille kit bestående af to lakker og en applikator, så du selv kan sætte prikken over i'et.

Dior Vernis Duos & Dotting Tool, 002 og Confettis fra Dior, 240 kr.

LÆS OGSÅ: "Det er det bedste, jeg har gjort for min hud længe. Den gør en kæmpe forskel"

2. Sommertid

Du får den pæneste hud på sigt, når du bruger solcreme, så husk det nu. Det er ikke kun på stranden, du har brug for beskyttelse, selv i flyet trænger de skadelige UV-stråler gennem vinduet, så hav altid solcreme på dig i sommerhalvåret. Shiseidos nyeste egner sig særligt til følsom hud.

Expert Sun Protection Lotion for Sensitive Skin SPF 50 fra Shiseido, 300 kr.

3. Koffeinfix

Lange, lyse sommernætter sætter sine spor omkring øjnene. Denne creme indeholder koffein, som påstår at booste blodcirkulationen omkring øjnene, så du ser frisk ud, når du vågner, selv om du næsten lige er gået i seng.

Pep-Start Eye Cream fra Clinique, 195 kr.

10 produkter der gør dig sommerklar

4. Glød og blød

Den nærende marulaolie trænger hurtigt ind og efterlader huden glødende lækker, og ud over at beskytte med SPF 50 virker den også som en gradvis selvbruner.

Marula Dry Oil Self Tan fra Vita Liberata, 399 kr.

5. Kulør

Når ansigtet har fået den første sommerkulør, behøver du kun en let dækning for at få flot hud. Byt din foundation ud med en let dækkende stick, der udjævner de røde områder og giver huden en ensartet tone.

Skin Foundation Stick fra Bobbi Brown, 345 kr, og Skinfinish Otherearthly fra MAC, 240 kr.

6. Turen går til ...

Skal du tilbringe ferien i en storby, er du godt dækket ind med denne multi-protector, der både skåner huden mod forurening og solen, som er skyld i rynker og pigmentforandringer.

UV Plus Anti-Pollution Day Screen Multi-Protection fra Clarins, 315 kr.

10 produkter der gør dig sommerklar

7. Bare arme

Du kan vinke farvel til små røde knopper på overarme og lår (også kaldet keratosis pilaris) med denne duo, der består af en scrub med PHA-syre, som på skånsom vis fjerner døde hudceller, hvis du lader den sidde et par minutter, inden den skylles af. Brug derefter den fugtgivende lotion, der indeholder AHA-syre, som har til formål at øge hudens cellefornyelse og nænsomt få bugt med de røde områder.

Bionic Body Polishing Masque og Retexturing Treatment fra Exuviance, 349 kr.

8. Sommer på flaske

Her er duften, du kan bruge på hele kroppen om sommeren. Den friske citrusduft med gardenia kan nemlig også bruges i solen, da den er fri for lysfølsomme ingredienser.

Eau Soleil fra Biotherm, 375 kr.

9. Ansigtsrengøring

Skyd sommeren i gang med en dybderensende ansigtsbehandling, der grundigt fjerner urenheder og forbereder huden på solens komme. Er du også glad for Avedas produkter, bør du lægge vejen forbi Københavns nye spa Sahars, der kun behandler med Aveda.

Ansigtsbehandlinger koster fra 800 kr. Sahar's Spa, Antonigade 3. Se mere på Sahars.dk.

10. Frem med stængerne

Har du pres over at hoppe i sæsonens korte kjoler og shorts, kan du med fordel booke en behandling, der tager sig af lår, bagdel og bulet væv. Udskillelsen af affaldsstoffer øges, når behandleren går i gang med tørbørstning og dybdegående massage, så huden efterlades mere glat og pæn.

Behind You! hos Complete Me koster 575 kr. Se mere på Completeme.dk.

LÆS OGSÅ: Her er ansigtsbehandlingen, der vender op og ned på din skønhedsrutine

LÆS OGSÅ: Her er fire sundhedstendenser, du skal kende lige nu

LÆS OGSÅ: "Jeg har fundet verdens bedste og billigste hårkur"