-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
De 10 bedste makeup-profiler på Instagram
Der findes et hav af beauty-videoer, makeup-tutorials og stylister, som overøser Instagram med deres fantastiske tips. Hvis du også taber pusten i bare forvirring over, hvem du skal følge, så har vi samlet vores ti bedste makeup-profiler på Instagram her.
Der findes ingen nemmere måde at få de nyeste og bedste makeup-tips på end at tjekke ind hos ens daglige beauty-instagrammer. Men hvem er det lige, du skal følge for at få de nyeste, sjoveste og allerbedste tips på dit newsfeed?
Vi lavet et miks af de allersjoveste, bedste og mest fulgte instagrammere, som fokuserer på makeup og tips. Profilerne ejes af alt fra smukke mænd, piger med hudproblemer og kendisstylister. Så du kan godt komme i gang med at opdatere din Instagram her.
1. FARAHDHUKAI, 2,3 mio. følgere
Farah D. har en af de mest populære makeup-profiler på både Instagram og Youtube. Hun er kendt for sine sjove makeup-videoer, hvor hun ikke er bange for at prøve både mærkelige og anderledes produkter – alt fra dyre mærkevarer til ting, du kan finde i køleskabet. Hun viser både makeup-fifs og beauty-råd på sit smukke ansigt. Du vil ikke fortryde at tilslutte dig hendes hær af følgere.
2. HUDABEAUTY, 14,9 mio. følgere
Huda Kattan fra Dubai er indbegrebet af en instagrammer, der har fået succes. Hun ejer en af de mest kendte Instagram-profiler indenfor skønhedsverdenen, har en stor Youtube-profil, en voksende blog og har i 2013 lanceret sit eget makeup-brand. Her har hendes falske øjenvipper fået massiv succes.
Grunden til hendes store succes er højest sandsynligt, at hun stadig laver posts til den almindelige kvinde, som gerne vil have lidt ekstra glam ind i sit liv. Hun fornyer konstant sin profil med de seneste tips og har også fået andre bloggere og youtubere til at gæste profilen. Du finder nye, sjove og personlige posts på hendes Instagram hver dag.
3. LINDAHALLBERGS, 831k følgere
Linda Hallberg er en svensk makeup-artist, som virkelig har fået en bred fanbase. Inklusiv os. Vi er vilde med hende, fordi hun både har et meget jordnært og samtidig kunstnerisk udtryk. Udover at hun er bragende dygtig til at kreere alt salgs makeup, bruger hun sig selv som lærred, så det er både makeup, hårfarver og piercinger, som bliver præsenteret for os.
Du får en masse tips hver eneste dag, og især sæsoner og højtider er noget, hun går meget op i. Halloween og nytår er blandt andet en sjov tid at følge Linda Hallberg i.
4. MAKEUPBYMARIO, 2,6 mio. følgere
Her får du en fantastisk chance for at følge manden bag Kim Kardashian-ansigtet. Mario Dedivanovic lægger dagligt makeup på den smukke kendisstjerne og mange andre kendte ansigter. Han er en god makeupartist at følge, fordi han viser mange af de nyeste tendenser.
Og det kan du med sikkerhed vide, fordi de nyeste modetricks ofte bliver afprøvet på Kim Kardashian. Hun var både først med "contouring" og "baking", hvilket skyldes Mario Dedivanovic. Det er to metoder til at lægge makeup, som er blevet ekstremt populære.
På hans instagram viser han ofte makeuptrickene direkte på Kim Kardashian, så er du i forvejen glad for hende, slår du to fluer med ét smæk.
5. ELJAMMI, 66,8k følgere
Endnu en dygtig instagrammer fra Dubai, som er i gang med at tage platformen med storm. Hun viser alt fra makeup- og beautytips til håropsætninger og nemmere frisurere. Her får du en masse inspiration til dine overall rutiner fra hendes flotte billeder og små videoer. På en uge har den populære instagrammer haft en halv million besøgende på sin Instagram. Hun er en af vores yndlings på redaktionen, fordi hun opdaterer ofte og altid med brugbart indhold.
6. NIKKIETUTORIALS, 5,3 mio. følgere
Det er meget svært at snakke om de bedste makeup-profiler på Instagram uden at nævne Nikkie Tutorials. Hun er et fænomen i sig selv med sine ekstravagante videoer og fejlfire makeup. Hun laver utallige billeder og videoer, som hun poster hver eneste dag, og der er altid masser af forskellighed. Den ene dag viser hun, hvordan man lægger en simpel hverdagsmakeup, og andre gange viser hun, hvordan man passer perfekt ind til en maskeradefest.
Nikkie Tutorials er også meget kendt på Youtube, så du kan med fordel følge hende begge steder. Uanset hvor hun poster en video, linker hun til den anden side. Og alle videoerne har en fuld produktliste på den makeup, hun bruger. Hvad mere vil man have?
7. BEAUTYISBORING_, 96,7k følgere
Lad dig ikke narre af navnet. Denne Instagram-profil er alt andet end kedelig. Bag den står professionelle makeupartist Robin Black, som også styrer hjemmesiden beautyisboring.com. Billederne er meget ensartede i udtrykket, hvor man har skrællet alt uvedkommende fra, så det kun er makeuppen og det friske ansigt, der bliver fokuseret på. Du finder stor inspiration til din fest- og dagsmakeup, da hun sjældent går helt amok med penslen. Det er derfor muligt at lave den smukke makeup, selvom du ikke selv har en lang uddannelse bag dig.
Derudover er billederne næsten malerisk smukke, fordi de er så enkle. Der bliver også fokuseret meget på at vise alle slags ansigter og farver. Det er en stor favorit på redaktionen, som vi ved, du ikke vil fortryde at følge.
8. ALEXFACTION, 251k følgere
En de bedste ting, der er sket i nyere tid, er de mange opblomstrende mandlige makeupartister, som har fået lidt berømmelse på Instagram-portalen. Alex Faction er en af vores favoritter, fordi han er vanvittigt dygtig. Så simpelt er det.
Han startede med at lave kunstnerisk makeup, som mest af alt mindede om sminke til teaterforestillinger eller film. I dag er det primært makeuptips, hvor han linker fra sin Instagram-profil over på Youtube, hvor han har lagt en masse inspirerende videoer ud. Men man kan stadig være heldig at se ham lave de vilde forvandlinger med makeup.
Alex Faction er sjov at følge, fordi hans tips svinger fra ekstreme til hverdagsbrug. Hans mange tips til både makeupprodukter, tandblegning og hårfarve er uundværlige.
9. PATRICKSTARRR, 2,4 mio. følgere
Hvis vi skulle vælge at anbefale én makeup-instagrammer over alle de andre, så skulle det være Patrick Star. På eget ansigt afprøver han utallige makeuptips, mens han tilfører humor og liv til hver eneste video. For let's face it: Nogle gange kan makeup-tutorials godt blive lidt ensformige.
Hans profil springer i øjnene, så snart man klikker ind på den, og uanset om man elsker makeup eller ej, så er den et klik værd. Hvis man er hardcore makeup-fan, så er den informativ, sjov og inspirerende. For udover at være en dygtig makeupartist, så er Patrick Star fortaler for kurver og diversitet.
10. MYPALESKINBLOG, 1 mio. følgere
Em Ford er enormt populær på både Instagram og Youtube for sin hudløst ærlige profil. Hun har opnået meget anerkendelse for at prøve at aftabuisere et sart emne: akne. Selvom hun har fået mange grimme kommentarer, fortsætter hun, hvilket har gjort hende til en rollemodel for mange unge piger.
På sin Instagram sørger hun for at guide til de bedste makeupprodukter og metoder for at dække aknen. Hun giver også tips til en flot aftenmakeup, tester om man kan se forskel på dyre og billige produkter, og er generelt en virkelig dygtig beauty-blogger.
Vi vil gerne slå et slag for Em Fords Instagram. Ikke kun fordi den promoverer et sundt og godt budskab, men fordi man får mange kreative, sjove og smukke tips.