-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Denne seje kvinde bliver ny chefdesigner hos Dior
Hun er kvinden, som har gjort det muligt for Valentino at beholde sin plads blandt de absolut mest indbringende og velrenommerede modehuse med sine romantiske og elegante designs. Nu skal hun gentage bedriften hos Dior, lyder det fra flere kilder.
Siden den tidligere chefdesigner Raf Simons overraskende tog afsked med modehuset i oktober, har Dior stået i et chefdesignerløst limbo, som bestemt har haft afsmitning på husets salgstal i 2016.
Men det skal der nu laves effektivt om på. Rygtet går nemlig, at Dior denne sommer vil udpege Valentinos Maria Grazia Chiuri som ny chefdesigner – den første kvindelige chefdesigner i det franske modehus' 70 år lange historie. Det skriver flere amerikanske medier, blandt andet branchemediet Businessoffashion.com.
Dior har endnu ikke selv bekræftet rygtet.
LÆS OGSÅ: Sarah Jessica Parker er tilbage på HBO - men ikke som Carrie
Chiuri har stået i spidsen for Valentino sammen med sin mangeårige samarbejdspartner Pier Paolo Piccioli siden Valentino Garavani selv trådte af i 2007. De to har høstet stor international anerkendelse og gjort Valentino til et indbringende og stærkt brand, som ofte har fået opmærksomhed på den røde løber.
Pier Paolo Piccoli og Maria Grazia Chiuri på modeugen i Paris 22. juni 2016, efter fremvisning af Valentinos mens wear-kollektion.
De to er kendt for romantiske og feminine designs, og det er formentlig noget af det, Dior håber, at Chiuri kan bringe med sig til det traditionsrige modehus, som er særligt kendt for Christian Diors "New Look"-silhuetter, som kom til at præge modebilledet markant fra slutningen af 1940'erne og langt ind i 1950'erne.
Fra Valentinos ss16 haute couture-kollektion. Foto: Mitchell Sams / All Over Press.
Det forventes, at Maria Grazia Chiuri viser sin første kollektion for Dior til ss17 ready-to-wear i år. Forventningen er ligeledes, at Dior vil bekræfte Chiuris tiltrædelse som chefdesigner i næste måned.
LÆS OGSÅ: H&M løfter sløret for næste designsamarbejde
LÆS OGSÅ: Verdens modigste modehus opfordrer kvinder til at turde mere