– Jeg har altid været fascineret af palmer, og denne bog er det tætteste, jeg kommer på at have min egen palme i baghaven.
The Book of Palms af H. Walter Lack, Taschen, 169 kr.
– Denne skønhed af en lyssky måtte meget gerne hænge over mit spisebord.
CLOUD 37, pris på forespørgsel.
– Jeg har en svaghed for hatte og alternative hovedbeklædninger. Denne meget bløde læderturban er fra vores Spring 17-kollektion, men var så stort et hit, at den nu er fast sortiment i vores kollektioner.
– Pæoner er min yndlingsblomst, hvilket dette print fra vores debutkollektion afspejler. Jeg er vild med farvespillet, følelsen af den fede silke mod huden og den flatterende silhuet.
Notes du Nord, 1.799 kr.
– Jeg rejser meget og har brug for en kuffert, der kan tåle at tage med mig verden rundt.
– Da min mand og partner Rasmus og jeg var i New York sidste sommer, opdagede vi dette håndlavede japanske brillemærke. Det er virkelig god kvalitet, og servicen i deres butik i SoHo er sublim. Denne Eclipse-model skal være den nyeste til min samling.