En kvinde som har mørkt, løst hår. Hun står udenfor, og i baggrunden ses en masse grønne blade.

Skønhedsredaktøren: Disse produkter hjælper dig med at passe på håret efter sommerferien

Sensommeren sætter snart ind, og du har måske fået fine solstriber i håret, lidt ekstra længde på lokkerne og en ny struktur fra saltvandet, der gør, at det syner lidt mere middelhavslækkert og mindre leverpostej – men måske også en anelse tørt? Tank fugt og få det bedste ud af sommerfrisuren med denne håndfuld plejende produkter.

ALT for damerne logo

Let it be

NutriPlenish Leave-In Conditioner, Aveda, 90 kr.

Aveda står bag den økologiske leave-in-conditioner, du gerne vil kende. Du putter den nemlig bare i dit hånd- klæde-tørre hår og glemmer den igen. 

Imens får dit hår glæden af kokosolie, granatæbleolie og mangosmør.

NutriPlenish Leave-In Conditioner, Aveda, 90 kr. 

Treatment til travle typer

Midnight Mender Overnight Strength Repair  Treatment Mask, Amika, 300 kr.

Du når måske hverken hårkur eller balsam i løbet af hverdagen, og nu sladrer håret med sine tørre tjavser og uregerlige hvirvler. 

Forkæl frisuren på enkel vis med en hårkur, der virker, mens du sover, og som sikrer, at dine spidser bliver forseglet, og dit hår føles både sundere og stærkere.

Midnight Mender Overnight Strength Repair, Treatment Mask, Amika, 300 kr.

Effektiv olie

The Grounding Oil, Sandor, 470 kr.

Squalane, argan og jojoba olie er nøgleingredienser i den nærende olie fra Sandor, der både kan bruges i slidte spidser, for at tæmme krus eller som et sundt alternativ til tylingprodukter.Har dine længder brug for en intens reparation, så giv dem en generøs omgang olie, og bind et silketørklæde om håret for at holde på både fedt og varme en time eller flere.

The Grounding Oil, Sandor, 470 kr.

Nærende tørstslukker

Er dit hår helt udtørret og din hovedbund en sensitiv størrelse? Så brug lidt ekstra penge på en god shampoo og balsam med nærende ingredienser som macademiaolie og omega-7-fedtsyrer, der styrker håret og nærer tør hoved- bund uden at fedte eller forstyrre den naturlige pH-værdi.

Shampoo og conditioner, No1 Hydration, David Mallett, 275 kr. pr. stk.

Shampoo og conditioner, No1 Hydration, David Mallett, 275 kr. pr. stk.

Maske og balsam i ét

Det franske salonbrand Biologique Recherche er ikke bare eksperter i at passe på din hud, men også i at pleje håret.

Crème de Soin, Biologique Recherche, 560 kr.

Deres særlige hårmaske kan sagtens bruges som en balsam, men har du tiden, så lad den sidde 20-30 minutter og opnå den fulde nærende effekt af en maske, der gør håret blødt og en balsam og superlet at rede ud.

Crème de Soin, Biologique Recherche, 560 kr.