Dette skal vi gå efteråret i møde med
Eurowoman klæder dig på til efteråret.
Bæredygtige sneakers, leopardprint, skæve detaljer på garderobeklassikerne, efterårsstrik og sløjfeskjorter. Her er 9 efterårsfavoritter.
LÆS OGSÅ: Ditte Reffstrup: "I min samling finder man alt fra tokroners loppefund til diamanter"
1. Bæredygtighed: Sustainable sneakers. Det bæredygtige brand Skall Studio har netop indgået et samarbejde med det franske skomærke Good Guys, der producerer veganske sko i microfiber, lærred og naturgummi, så du kan købe Good Guys' klassiske sneakers på Skallstudio.com. I løbet af efteråret udvider de sortimentet med efterårssko og støvler.
Good Guys hos Skallstudio.com, 999 kr.
2. Stilikon: Elizabeth Taylor. Hent inspiration til, hvordan du skal bære sæsonens uundgåelige leopardprint, hos Liz, leoparden over dem alle, og gå all in på tendensen. Også på en helt almindelig og grå mandag.
3. Collage: Dimore Studio. Varme nuancer, metalliske overflader, bløde materialer, naturprint og lidt intim hotelstemning. Få stilen fra et af tidens mest anerkendte designfirmaer, italienske Dimore Studio, der bl.a. står bag indretningen af By Malene Birgers flagshipstore i København, direkte ind i din efterårsgarderobe.
4. Smykkeskrinet: Råmaterialer. Det er ikke kun på modefronten, at designere sætter en ære i at skabe eksklusive tekstiler med struktur. Også smykkekunstnerne stiler mod et stadigt mere forarbejdet og håndlavet udtryk.
5. Drømmen: Balenciagas blomster. På moderedaktionen er vi svært begejstrede for modehuset Balenciagas nye designer, Vetements-geniet Demna Gvasalia. Ud over de mange tweedsæt, dunjakker, farvede stiletter og stribede megashoppere er vi især vilde med hans tag på blomstertendensen og de mange kjolevarianter i det feminine print.
LÆS OGSÅ: Topmodellens guide til Mykonos
6. Tendens: Klassikere med humor. Skæve detaljer på garderobeklassikere som den lille sorte, den stribede skjorte, den A-formede nederdel, denimjakken, de hvide sneakers og shopperen giver et humoristisk indspark til normcore- og minimalismetendensen.
Isabel Marant Étoile, 3.125 kr.
7. Forelsket i: Strikketøj. Det danske brand Part Two kan i år fejre 30-års jubilæum og har i den anledning skabt en eksklusiv strikkollektion. De 15 styles er inspireret af nogle af brandets tidligere strikdesign, og du kan glæde dig til både sweatere, ponchoer og accessories som huer og halstørklæder. Læs mere om kollektionen HER.
Part Two, 800 kr.
8. Glimt: Zaha Hadid x Georg Jensen. Da arkitekten Zaha Hadid gik bort i marts, havde hun netop lagt sidste hånd på The Lamellae Collection for Georg Jensen. Vi er vilde med mødet mellem disse to æstetiske mestre og en smykkekollektion med tydelige referencer til Hadids organiske arkitektur og Georg Jensens tradition for at hylde naturens former. Kollektionen består af fem ringe og tre armringe, der fås i sterlingsølv og rhodineret sterlingsølv med diamanter. Læs mere om kollektionen HER.
Georg Jensen, 24.900 kr.
LÆS OGSÅ: Nu er tendensen, som tidligere har været faux pas, tilbage
9. Tid til: Sløjfeskjorten. Feminin, elegant og en ny garderobeklassiker. Vi har set en del til den allerede, og til efteråret er den igen en af de helt store favoritter, skjorten med sløjfe, der tilføjer et elegant tvist til jeans og gør dit hverdagslook klar til fest.
LÆS OGSÅ: Eksklusivt smugkig: Vi har besøgt Victoria's Secrets nye butik i København
LÆS OGSÅ: Modig kvinde var offer for syreangreb – nu går hun catwalk i New York
LÆS OGSÅ: De nye designere leger med kønnene og dermed med konventionerne