Karl Weihe og kæresten Pernille
Foto: Janus Nielsen
Karl Weihe afslører stor familiedrøm: Pernille er ikke helt enig
Karl Weihe og Pernille Pihl Hansen er begyndt at tale om de store spørgsmål om fremtiden, men der er særligt ét emne, de endnu ikke er blevet helt enige om.
Parret drømmer om både bryllup og børn, men når snakken falder på familiens størrelse, er de langt fra på samme side.
Artiklen fortsætter under videoen:
Selvom Karl Weihe og kæresten Pernille Pihl Hansen ser ens på meget af deres fælles fremtid, er der ét punkt, hvor de to endnu ikke har fundet fælles fodslag.
Det fortæller de i Podimo-podcasten "112 for parforhold", hvor de åbent sætter ord på deres fremtidsdrømme.
Selvom Karl og Pernille er enige om de store linjer for fremtiden, er der én detalje, de endnu ikke er helt på bølgelængde om. Først og fremmest drømmer de om flere oplevelser sammen, men de har også blikket rettet mod det liv, der venter længere ude i fremtiden.
– Vi drømmer lige nu om at rejse og finde en kæmpestor lejlighed et sted, siger Pernille.
Karl fortsætter:
– Vi drømmer også om børn. Vi drømmer om store ting. Lige nu drømmer vi om rejser og oplevelser, men vi drømmer også på længere sigt om at blive gift og få børn, lyder det fra den tidligere "Paradise Hotel"-deltager.
Han understreger samtidig, hvor sikre de er på hinanden.
– Altså, vi vil virkelig hinanden, tilføjer han.
Ikke helt enige
Under samtalen spørger podcastværterne Maria og Pelle Peter Jencel ind til, hvor meget parret taler om fremtiden, og her afslører Karl, at de allerede har vendt mange af de store spørgsmål.
Der er dog én detalje, hvor de ikke ser helt ens på tingene.
– Jamen, det gør vi også. Hun vil gerne have to børn, jeg vil have 100, griner Karl Weihe.
Den melding får hurtigt en kommentar frem fra Pernille.
– Ja, han vil have et fodboldhold, siger hun. Selvom ønskerne er vidt forskellige, bliver det sagt med et smil.
Taler også om livet efter København
Børn er dog ikke det eneste, Karl og Pernille har gjort sig tanker om. De har også vendt, hvor de kunne forestille sig at slå sig ned på længere sigt.
– Og så snakker vi lidt om Færøerne. Jeg elsker Færøerne, og hun elsker også Næstved, fortæller Karl Weihe.
Han forklarer, at de begge er tiltrukket af et liv med lidt mere ro end det, hovedstaden kan tilbyde.
– Der er ikke lige så meget fart på som i København, og det kan vi begge to godt lide. Men samtidig er det lidt et dilemma, fordi karrieren i København også er det fedeste.
Pernille fortæller samtidig, at de begge drømmer om et liv med frihed og fleksibilitet. Derfor er det endnu for tidligt at beslutte, hvor de en dag skal slå sig ned og stifte familie.
Det var i december sidste år, at han offentliggjorde forholdet til Pernille Pihl Hansen, og få måneder senere – i april – kunne parret afsløre, at de var flyttet sammen.