Interview i forbindelse med nyt tv-program "Langt fra Bryggen"Stephanie Karma Salvarli aka Geggo

Stephanie Salvarli afslører nyt om bog: Sværere end jeg troede

Efter et semester på forfatterskole er Stephanie Salvarli godt i gang med sin bog.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det overraskede nok mange, da det sidste år kom frem, at Stephanie Salvarli var kommet ind på en forfatterskole og drømte om at skrive bøger.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Selvom hun tidligere har udgivet to bøger, har Stephanie aldrig selv skrevet en bog, men det skal der laves om på, og arbejdet er godt i gang.

- Det er sindssygt spændende og sindssygt svært. Jeg troede ikke, det var så svært at skrive en god bog. Jeg var sådan, jeg kan stave, og jeg kan komme med en god historie, det har jeg styr på, og nu har jeg virkelig lært noget om karakteropbygning, og der må jeg bare tage hatten af og sige, det er sværere end jeg troede, fortæller Stephanie og fortsætter:

- Jeg startede med at skrive på en krimi, og nu skriver jeg på en spændingsroman. Jeg er kun halvvejs i uddannelsen, så der er masser af tid tilbage, og jeg har faktisk ikke helt fundet min ordentlige struktur endnu, så det er ikke fordi, jeg ikke vil, det vil jeg gerne, men lige nu tror jeg, det bliver en spændingsroman.