Det sker i kroppen, når du dyrker yoga

Hvad sker der...

... I musklerne?

På sigt kan det at dyrke yoga gøre dine muskler stærkere. Yogastillingerne kræver både styrke og fleksibilitet, og du vil derfor mærke, at både teknik og muskelstyrke forbedres gang efter gang.

Stillingerne kræver alle typer af muskelaktivitet, hvilket betyder, at du hele tiden udfordrer dine muskler på nye måder. Derudover sætter yoga din mobilitet på prøve, og det betyder, at du med tiden kan føle dig mere fleksibel end tidligere.

... I hovedet/hjernen?

Når du dyrker yoga, fokuserer du på dit åndedræt og på din krop. Det kan virke beroligende og afstressende. Under meditative yogaøvelser kan du få en stigning i alfabølger i hjernen. Denne elektriske aktivitet er forbundet med afspænding og rolig tankeaktivitet, og over tid kan denne ændring i hjerneaktiviteten fortsætte.

Det kan blandt andet føre til bedre koncentration, større mental kapacitet og mere kreativitet. Samtidig vil fokus på dit åndedræt gøre det nemmere at koble af og undgå, at tankerne løber afsted med dig, mens du træner.

... Med åndedrættet og nervesystemet?

Åndedrættet påvirker det autonome nervesystem, som styrer de indre organer, vi ikke kan styre med vores egen vilje. Langsom vejrtrækning påvirker det autonome nervesystem, så vores puls og blodtryk falder.

Når du dyrker yoga og fokuserer på at trække vejret dybt og langsomt kan du derfor få en oplevelse af ro i kroppen. Over tid kan dette fortsætte, og det er en af grundene til, at yoga siges at reducere stress.

... Med hormonerne?

Når du dyrker yoga påvirker du kortisolniveauet i din krop. Kortisol er et stresshormon, der er naturligt i kroppen, og som frigives i perioder med fysisk og følelsesmæssig stress. At dyrke yoga i lang tid kan føre til, at kortisolniveauet falder, hvilket igen kan bidrage til et styrket immunforsvar og lavere blodtryk. Samtidig frigiver kroppen endorfiner, når du træner, og det kan give en følelse af lykke og ro.

... Med immunsystemet?

Som nævnt før kan yoga være med til at styrke immunforsvaret. Høje niveauer af stress kan over tid svække immunsystemet, mens træning med fokus på vejrtrækning og stresshåndtering kan reducere stressniveauet og dermed styrke immunsystemet. Med andre ord kan regelmæssige yogatimer, eller bare en lille daglig time out med fokus på vejrtrækningen, gøre dig bedre rustet mod sygdom.

... Med humøret?

På samme måde som med immunforsvaret, kan humøret også forbedres ved at få ro i kroppen og klarhed i sindet. Yoga har som formål at arbejde med kroppen som helhed – både krop, sind og sjæl.

Når du dyrker yoga, kan du få en følelse af at være fokuseret, afslappet og at du lærer din krop at kende på en ny måde. Disse ting kan hjælpe dig med at få klarhed over ting, der generer dig dig, og du kan føle dig lettere i sindet.

... Med søvnen?

At dyrke yoga kan hjælpe på søvnkvalitetet. Ved at reducere stressniveauet og uroen i kroppen, kan du også opleve, at det bliver nemmere at falde i søvn. For mange er det tankerne, der flyver rundt i hovedet, der gør det svært falde i søvn.

Hvis du kæmper med at stoppe tankestrømmen og slappe af, kan du starte med at trække vejret, sætte farten ned og tælle inde i dig selv. Målet er, at både ind- og udånding skal vare mindst fem sekunder. Fokuser på din vejrtrækning og mærk din krop slappe af.

Forskellige former for yoga

Der findes en række forskellige former for yoga med forskellige formål og træningsopsætninger, men fælles for dem er, at de har et holistisk menneskesyn. Her får du en oversigt over nogle af de mest almindelige former for yoga.

Hatha yoga

Hatha yoga er en klassisk form for yoga, og det er måske den form, der er mest udbredt. Hatha yoga omfatter både yogastillinger (asana) og åndedrætsøvelser (pranayama), og det er en rolig form for yoga, der er velegnet til begyndere. Samtidig kan det være krævende, da du holder hver stilling i lang tid.

Ashtanga yoga

Ashtanga yoga er en atletisk og fysisk krævende yogaform. Den består af en serie faste øvelser. Denne form for yoga er velegnet til begyndere og til dig, der nyder fysisk udfordrende træning.

Power yoga

Power yoga har ingen faste sekvenser, men fokuserer ret ofte på en bestemt del af kroppen eller et fast antal stillinger. Denne yogaform anbefales til dig, der kan lide fysisk træning.

Bikram yoga

Bikram yoga udføres i et rum, der opvarmes til omkring 40 grader med en luftfugtighed på omkring 40 procent. Det er altid en serie på 26 øvelser, som gentages to gange af i alt 90 minutter. Kroppen vender sig hurtigt til den høje temperatur, men du skal kunne lide varme for at nyde denne form for yoga.

Vinyasa yoga

Moderne vinyasa flow yoga er ikke bundet til en fast struktur eller serie. Du arbejder synkront med åndedrættet og bevægelse, og denne yogaform skulle være beroligende.