-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
”Jeg vælger at have det sjovt – fremfor at stræbe efter en bestemt vægt”
Sådan siger Helle. For efter mange års udfordringer med vægten, har hun endelig fundet fred med den krop, hun er blevet givet. Mød hende samt Annemette og Nanna, der også er færdige med at være i krig med kroppen.
Hvordan så du tidligere på din krop?
"Jeg har altid haft former og set mig selv som – om ikke overvægtig så i hvert fald stor. Jeg havde det fint med at være en frodig kvinde, men da jeg fik mit første barn i 1987, steg min vægt så voldsomt, at jeg gerne ville tabe mig."
"Der var ikke nogen, der skubbede på for at få mig på kur. Jeg har heller aldrig haft helbredsmæssige problemer. Men især tøjmæssigt generede vægten mig, indtil for fire-fem år siden var det svært at få smart tøj i store størrelser. Jeg har været gift tre gange. I forbindelse med bryllupperne ville jeg gerne have kroppen til at stå lidt skarpere."
Hvad gjorde du ved problemet?
"Jeg gik på kur; Nupo, Letigen, Hvidovre kuren, Rigshospitalets slankekur … Jeg tror, jeg har prøvet alle de kure og slankepiller, der findes. Jeg tabte mig, tog på igen, tabte mig … Efter en skilsmisse for mange år siden tabte jeg mig rigtig meget. Men jeg kan godt lide mad, kager, slik og et godt glas vin, så også de kilo tog jeg på igen. I mange år havde jeg yoyo-vægt."
"Jeg har også prøvet at dyrke motion, men det har aldrig fanget mig."
Hvad ændrede situationen?
"For fem år siden mistede jeg min mand, der i en alder af 54 år døde af kræft. I årene inden spiste vi en del junkfood, det fortsatte jeg med, da jeg blev alene. Samtidig begyndte jeg at trøstespise, så min vægt eskalerede, og jeg fik den størrelse, jeg har i dag."
"Men netop hans død gjorde mig ekstra opmærksom på, at vi er nødt til at leve livet, mens vi har det. Den erkendelse gav ro med vægten. Så i stedet for at forsøge at tabe de ekstra kilo, tog jeg ud at rejse, gik ud at spise med gode venner. Jeg begyndte virkelig at tage for mig af livet i store bidder og glæder mig over, at der i dag er kommet rigtig meget fokus på lækkert tøj til store kvinder."
Hvordan ser du på din krop i dag?
"Jeg vil da gerne tabe mig. Men især efter jeg har været i overgangsalder sker der ingenting, når jeg prøver. Og jeg synes, jeg har fået fred med det. Ikke mindst fordi jeg har fået en sød kæreste, som sætter pris på min krop, som den er. Nu er han flyttet ind her hos mig, og vi vælger at bruge kræfterne på at have det sjovt – fremfor at stræbe efter en bestemt vægt. Det er ikke sikkert, man bliver lykkeligere af den grund."