Rosalinde Mynster
SPONSORERET indhold

Rosalinde Mynster: ”Jeg stressede over at skulle være sund på en bestemt måde”

Skuespiller Rosalinde Mynster har droppet at følge alle mulige flygtige sundhedstrends. For hende virker det at tage sig tid til at finde ro med yoga og meditation, at drage omsorg for både krop og miljø ved at spise vegansk og så ellers bare at gøre, som hun har lyst til, uanset om hun craver junkfood eller grøntsager.

Af: Nicoline Tauning Foto: Privat
09. mar. 2021 | Sundhed | ALT for damerne

Hvordan giver du dig selv den bedste start på dagen?

"Jeg kan næsten ikke fungere, før jeg har drukket et stort glas vand og en stor kop sort kaffe. Derudover nyder jeg meget at dyrke yoga om morgenen. Selv hvis jeg ikke har så meget tid, så gør bare 10 minutter underværker i forhold til at få noget varme i nakken og ryggen."

Hvad er sundhed for dig?

"At forholde sig til noget andet end effektivitet. Jeg mediterer 3-4 gange om ugen og i perioder, hvor jeg har travlt, er det meget grænseoverskridende at sætte sig ned og gøre ”ingenting”. Vi er opdraget til at bruge vores tid til så meget som muligt, men den tankegang sætter virkelig meget angst og stress i gang hos mig, så både fysisk og psykisk tror jeg, at det er godt at skabe rum til det ineffektive."

Læs også: Janni Pedersen: ”Det er mine relationer til andre, der betyder noget for mit velbefindende”

Hvad gør du for at holde dig i form?

"Jeg dyrker yoga og cardiotræning på hold. Jeg er helt klart bedst til at være på et hold, hvor nogen fortæller mig, hvad jeg skal gøre, så jeg kan slå hjernen fra og blive udfordret."

Har dit forhold til sundhed ændret sig med tiden?

"Jeg har været vegetar i ni år og veganer i halvandet år, og begge gange tog jeg beslutningen af politiske årsager, men det har vist sig at være en stor gevinst for min krop. Siden jeg blev veganer, er min kroniske mavepine forsvundet, jeg har mere energi, og jeg er generelt gladere.

Læs også: Rikke Gøransson: ”Motion er mit evige go to, hvis jeg er stresset, ked af det eller sur”

I flere år stressede jeg over at skulle være sund på en bestemt måde, og jeg fortalte mig selv, at kulhydrater var usunde, og at hvidt brød var fjenden. Nu er jeg ligeglad med alle mulige sundhedstrends. Jeg spiser sindssygt meget, og selv når det er junkfood og kager, føler jeg mig sund.

Engang tænkte jeg, at veganere var sådan nogle selvretfærdige kedelige hippier, men verden har virkelig forandret sig, og veganere kommer i alle afskygninger. Det er efterhånden lige så nemt at vælge plantebaseret, og bevidstheden om, hvad der er sundt for os og for jorden, er i stor udvikling lige nu."

Anbefalet til dig