Det er sidst på eftermiddagen. Din krop er slap, hovedet snurrer, og du har svært ved at holde øjnene åbne. Øjeblikket efter sidder du med en kop kaffe og et stort stykke kage i hånden...
Hvem kender ikke kl. 15-fælden – og irritationen over at falde i den? Igen. Desværre er den lille sult sidst på eftermiddagen ofte også synderen, når kuren kikser, og der i stedet dukker ekstra kilo op på sidebenene. Men sådan behøver det ikke at være.Tricket til at undgå kl. 15-krisen (og snigende sukkertrang på alle tider af døgnet) er mellemmåltider. Sunde mellemmåltider, der holder dit blodsukker stabilt og dit energiniveau oppe.
Den gyldne regel er, at det samlede energiindhold i et mellemmåltid ikke må overstige 150 kcal. Det lyder måske ikke af meget, men du kan faktisk få masser af smag, knas og sødme på den konto. Vi har fundet 11 styk, der stiller din lille sult (uanset tidspunkt) og holder dit blodsukker i ro, så du kan holde den slanke linje. Velbekomme!
Til søndagsfilmen
4 × snacks: 10 store eller 20 små oliven = 150 kcal.
12-13 tørrede abrikoser = 150 kcal. 2,5 spsk
rosiner = 150 kcal.
25 g mandler = 150 kcal.
Til tømmermænd
Bagt sød kartoffel med dressing af 1 spsk græsk yoghurt 1 pct. blandet med hakket dild, salt og peber = 150 kcal.
Til sene nætter
50 g hummus og 1 skive ristet fuldkornsrugbrød = 150 kcal.
Til kl. 15-krisen
Knækbrød med to skiver tomat, to skiver avocado, drys af krydderurter, salt og peber = 150 kcal.
Til den søde tand
Blandede bær (ca. 500 g) = 150 kcal.
Til din indre yogi
Gojiberries (ca. 3 spsk) = 150 kcal.
Til de travle
Grøntsagssmoothie = 150 kcal.
Sådan gør du: Blend 2 gulerødder, 2 tomater, ¼ avocado, ½ agurk, 1 spsk Pukka hørfrøfibre. Tilsæt evt. vand.
Til kaffetid
Grahamsbrød med salat, 5 skiver bresola og 1 drys krydderurter = 150 kcal.
Til grill
1 majskolbe = ca. 150 kcal.
Til kl. 10-pausen
Dampet broccoli = 150 kcal.
Sådan gør du: Damp 450 g broccoli. Krydr med 1 tsk saltfattig soya, peber og 1 tsk finthakket rødløg.
Til sport
Frugtbowle med 1 lille banan, 1 lille håndfuld kirsebær, 1 abrikos eller 1 blomme = 150 kcal.
Til de tørstige
1l tomatjuice eller 2 dl frugtjuice, saft eller sodavand = 150 kcal.
Til fest
Ærtepuré med gulerødder = 150 kcal.
Sådan gør du: Blend 100 g ærter (friske eller optøet frosne) til puré med stavblender sammen med 1 tsk olivenolie, 1 fed hvidløg, 1 lille håndfuld basilikum, salt og peber. Tilsæt evt. lidt vand. Skær gulerødder (ca. 3 stk.) i stave og spis sammen med.