Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

test stenalderkuren
Foto: Klaus Rudbæk

Stenalderkuren test

Vi testede stenalderkuren: Holder den stadig et år efter?

For et år siden testede Pernille Wolderslund La Cour stenalderkuren, der gav hende mere energi og fladere mave. Men hvad er status et år senere?

Konklusion efter testugen:

“Jeg var så glad for at komme i gang med stenalderkosten, og jeg følte mig undervejs meget lettere og bedre tilpas. Jeg fik slet ikke de der crash efter aftensmaden, hvor jeg tidligere var helt bombet og træt, og jeg havde i stedet meget mere energi om aftenen. Selvfølgelig kræver det lidt mere at leve sådan her, fordi du skal planlægge dine måltider mere, og der er et større snitte-hakke-arbejde med alle grøntsagerne, men det er ikke umuligt. Så jeg vil helt sikkert leve videre med tankerne bag kuren, men uden at bliver fanatisk.”

Hvordan går det i dag?

“Jeg har hele tiden ønsket at fastholde stenalderkosten, for det er gode principper og sund kost, men fordi jeg skrev speciale fra februar til juni, var det svært at holde fast, da jeg var presset tidsmæssigt.

Alt i alt lever vi dog efter grundprincipperne med at spise hjemmelavet mad og at undgå tilsætningsstoffer i maden. Det værste er, at jeg igen spiser meget sukker. Det gjorde jeg ikke i tiden efter testen, fordi stenalderkosten gav mit et skub til at spise mindre sukker og flere grøntsager.”

Læs også: Pernille tester stenalderkuren: “Jeg føler mig meget lettere og bedre tilpas”

Læs også: Thomas Rode: “Stenalderkost giver sindssygt meget energi”

Læs også: Stenalderkost: Det siger eksperterne om kuren

Fakta

TESTET AF: Pernille Wolderslund La Cour, 34 år, læser materiel kultur ved Aarhus Universitet

TESTET: April 2017.

KUREN LOVER: Ud fra princippet om at menneskers genetiske struktur ikke har forandret sig de seneste 40.000 år, og at vores krop ikke er skabt til at nedbryde og fordøje kornprodukter, bør vi populært sagt spise, som folk gjorde i stenalderen. Det betyder masser af grøntsager, frugt, kød, fisk, kylling, krydderurter og nødder og ingen forarbejdede råvarer og stivelsesholdige fødevarer som brød, pasta, ris og kartofler. Kuren skelner ikke mellem måltiderne, men sørger for at hvert måltid består af protein, fedt og masser af nødder og grøntsager.

Se, hvad vi ellers skriver om: Slankekur, Vægttab og Stenalderkost