thomas herman, brød, bag

"Kærlighed behøver ikke at være for evigt.”

Mød kokken Thomas Herman i fit livings juni-magasin, hvor han ærligt fortæller om stress, at kvitte michelin-restauranter og kærligheden til sin kone Henriette og deres datter, Smilla.

Det er ikke til at tro, at den charmerende kok Thomas Herman - gastronomisk direktør for Summerbird, tv-vært og tidligere køkkenchef på michelin-restauranterne Herman og Kong Hans Kælder, har været overvægtig. Men netop livet i overhalingsbanen med lange arbejdstider, alt for usund mad og for meget alkohol satte sine tydelige spor på Thomas Hermans krop. Men efter en skilsmisse valgte han at lægge sin livsstil 100 procent om.

"Jeg havde bare ikke lyst til at skulle ud og møde en ny pige og være lidt fed. Jeg begyndte at tænke over, hvad jeg spiste. Og løbe hver dag. Det var, mens jeg byggede Herman op på Nimb. Der smed jeg de sidste 15 kilo. Og mødte Henriette, som jeg er gift med i dag. Og fik vores datter Smilla, som er tre og et halvt år nu," siger Thomans Herman.

Henriette har opfyldt en stor drøm i Thomas Hermans liv, nemlig at få en familie. Og så er hun den, som kender kokken allerbedst.

„Jeg rådfører mig med Henriette om mange ting. Vi havde en mærkelig samtale forleden. På baggrund af noget, vi havde set i tv, spørger jeg: „Ville du lade dit liv for mig?”. Hun svarer: „Nahr, det tror jeg egentlig ikke”. Det var sejt, at hun var ærlig i stedet for at lukke et eller andet romantisk ud. Jeg funderede meget over det bagefter. Jeg elsker min kone, og jeg vil dele ud af mine lemmer og organer, men den eneste, jeg vil dø for – det er min datter Smilla. Selverkendelse kan være mange ting. Også at kærlighed ikke behøver at være for evigt.”

Få Thomas Hermans 5 opskrifter på verdens bedste brød