Videnskaben har talt: Derfor skal vi lytte til mere musik i hjemmet
Peter Vuust, hjerneforsker og forfatter til bogen ’Musik til hjernen’, lister her fire væsentlige og videnskabelige grunde til, at musikken fremover bør fylde mere i vores liv og hjem.
Kan du huske følelsen, sidste gang dit yndlingsnummer pludselig flød ud gennem højttalerne derhjemme? En rar følelse, sikkert. Måske fik det dig et øjeblik til at sænke skuldrene en smule, eller måske begyndte du, dér i køkkenet, mens du stod og tog opvasken fra aften forinden, at nikke med i takt.
For musik er nemlig ikke blot noget, vi hører med ørene, musik er noget, vi mærker med hele kroppen. Og det er endda videnskabeligt bevist. Når vi hører musik, sendes der nemlig kemiske signaler ind i hjernen og ud i kroppen, som har indvirkning på vores bevægelser og følelser.
Men musikken har ikke blot indvirkning på vores humør og danselyst, den kan i visse tilfælde have direkte sundhedsfremmende effekter. Det fortæller Peter Vuust, der udover at være bassist og komponist, er hjerneforsker og forfatter til bogen ’Musik på Hjernen’.
Sammen med ham har vi her listet nogle af de væsentligste områder, hvor musik kan gavne vores fysiske såvel som psykiske velvære.
1 . Kan reducere stress
I en rapport fra 2013 gennemgik to canadiske psykologer 400 studier af musikkens effekt på mennesker. Mens nogle af resultaterne var mere vævende, så slog rapporten med stor tydelighed fast, at musik har evnen til at modvirke stress. Når vi oplever stresssymptomer, handler det kort sagt om, at kroppen og urhjernen gør sig klar til flugt. Vågner du op i et brændende hus, er stress en god ting, men er du kronisk stresset, er det usundt. Men man ved fra videnskaben, at musik kan påvirke vores urhjerne. Det forklarer Peter Vuust: ”Musik i højt tempo stimulerer det sympatiske nervesystem, som gør kroppen klar til flugt, mens musik i lavt tempo taler ind i det parasympatiske nervesystem, som er særligt aktivt, når vi skal genopbygge kroppens resurser.”
Ifølge rapporten fra 2013 stod det klart, at lytter vi til musik i lavt tempo og toneleje, kan det reducere stress – både hos mennesker, der gennemgår et medicinsk indgreb, fx under tandlægebesøg, men også hos personer, der blot var ’almindeligt’ stressede. Det er særligt arbejdslivet, der er vor tids store stress-synder, men skal vi tro videnskaben kan vi altså hjælpe til at reducere stress, hvis vi, når vi træder ind af døren efter hård dag på job, sørger for, at der flyder rolig musik ud gennem hjemmeanlægget.
Symfonisk – integrationen af fantastisk lyd og design
Svenske IKEA og amerikanske Sonos er gået sammen om kollektionen SYMFONISK. Med kollektionen gøres der én gang for alle op med højttaleren som et klodset, men nødvendigt unde i hjemmets interiør. SYMFONISK indeholder en bordlampe med indbygget wifi-højtaler og en multifunktionel wifi-højttaler, skabt til at kunne indgå som en naturlig del af indretningen, eksempelvis som boghylde.
Med SYMFONISK har man dermed formået at integrere fantastisk lyd og interiørdesign. Fra start har det nemlig været et ultimatum, at højtaler såvel som bordlampe skulle leve 100 % op til den kvalitet og design, som IKEA og Sonos hver især repræsenterer. Ingen kompromiser!
SYMFONISK bordlampe med wifi-højttaler. Pris: 1.699.- (SYMFONISK kan købes i IKEA fra d. 1.8.2019)
2. Kan reducere kroniske smerter
Men musik kan også reducere fysiske smerter, forklarer Peter Vuust. Han har selv været med til forsøg, der havde fokus på netop det.
”Vi lavede et forsøg, hvor testpersonerne blev påført smerte gennem varmestimulation, og der kunne vi se, at hvis vedkommende havde lyttet til musik kort forinden, så var smerten mindre ubehagelig.”
Endnu mere spændende blev eksperimentet, når det gjaldt folk, der grundet kroniske smerter tog smertestillende medicin dagligt.
”Der kunne vi se, at når de lyttede til musik over en periode, så dulmedes deres kroniske smerter en smule, og de kunne faktisk nedsætte dosseringen af den smertestillende medicin.”
3. Kan hjælpe med svære følelser
Du har måske selv oplevet det: Du står til en koncert, og pludselig rejser hårene sig på armen, du bliver rørt, og før du ved af det, har en tåre taget flugten nedover din kind.
Det er nemlig ikke nogen unormal reaktion, når vi lytter til – især sørgelig – musik, fortæller Peter Vuust. Musik har nemlig evnen til at gå ind og prikke til nogle af de følelser, vi går og gemmer på til daglig. Men hvorfor lytter vi til den slags musik, når den vækker sørgelige følelser i os?
”Undersøgelser har vist, at vi i et vist omfang bedre kan lide sørgelig musik frem for glad musik. Jeg tror, det handler om, at den slags musik kan fungere som et sikkert rum, hvor vi kan få afløb for nogle af de svære følelser, som vi går rundt med, men som virker for blottende, hvis vi skulle gå og hælde ud af dem i dagligdagen.”
Peter Vuust sammenligner det med at se en gyserfilm: Hjernen oplever det uhyggelige, men den er godt klar over, at vi ikke er i fare. På samme måde er musikken et rum, hvor vi på lidt uforpligtende vis kan få bearbejdet nogle af de lidt svære følelser, uden at det føles for farligt.
4. Kan give ro, lykkerus og samhørighed
Det er bevist, at musik har evnen til at udløse stoffet dopamin, der opleves som en kort lykkerus. Det går lidt mod et ræsonnement om, at kroppen kun er i stand til at udløse stoffet, når der er tale om faktorer, der har direkte relation til vores overlevelse. Mad og sex for eksempel.
Peter Vuust forklarer, at der eksisterer tre forklaringer på dette, hvor den ene peger på, at der blot er tale et tilfælde. Den anden forklaring, som selveste Charles Darwin er manden bag, går på, at den lykkerus, som musikken giver os, bunder i artens overlevelse. Musik har fra tidernes morgen indgået i alle slags kulturer, når der skulle festes, danses og flirtes.
Den tredje forklaring, og den som Peter Vuust selv er størst tilhænger af, er, at musik har evnen til at skabe samhørighed mennesker imellem.
”På Roskilde Festival kan 70.000 mennesker komme i samme stemning på én gang og føle sig som en del af noget større. Det skyldes jo, at der udløses dopamin, og på den måde skaber musikken en samhørighed mennesker imellem,” forklarer hjerneforskeren, der fortsat mener, at tesen holder i 2019, hvor folk hører mere og mere musik i høretelefoner.
”Ja, for selvom vi lytter til musik alene, så genkender vi følelserne i musikken. Det skaber også en samhørighed,” fortæller Peter Vuust og fortsætter afsluttende; ”Men musikken, vi hører alene, handler også om en form for selvmedicinering. I samfundet er der i dag så meget støj og larm, at musikken er blevet en måde at holde vores mentale ro intakt på. Det ved vi også fra undersøgelser: Mennesker bruger musik som selvmedicinering, vi bruger den til at understøtte en følelse, vi vil hen i. Hvis vi skal til fest, så er det én type musik, der sættes på derhjemme. Mens, hvis vi skal geare ned efter en hård dag på arbejdet, så er det en anden type musik, der kommer på anlægget.”
Men musik har også evnen til at samle os fysisk. Det viser forskning. Spilles der musik i hjemmet, har undersøgelser vist, at tendensen er, at vi samler os i det rum. Og i en tid, hvor telefoner, tablets og et endeløst udvalg af serier og streamning-tjenester mest af alt skiller os mennesker ad, siger det alligevel ikke så lidt om vigtigheden af musik i hjemmet.