-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Ballade i garderoben på “Badehotellet”: Vi blev skilt ad
Skuespillerne Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen fortæller anekdoter fra "Badehotellet".
At grine sammen med gode venner er ifølge skuespiller Lars Ranthe ren medicin.
Der var derfor et kærkomment gensyn og mulighed for at arbejde sammen igen for de tre gamle venner og studiekammerater Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen, da de i 2013 mødtes i Risby Studiet i Albertslund for at spille grev Ditmar, grosserer Madsen og Edward Weyse i den første sæson af ”Badehotellet”.
– Jens Jacob er faktisk det menneske i denne verden, som kan få mig til at grine så meget, at jeg er lige ved at pisse i bukserne, afslører Lars Ranthe.
LÆS OGSÅ: TV 2 fortsætter: Ikke færdig med "Badehotellet"
– Regulært, konstaterer Mads Wille, 54, der blev en gennemgående figur som grev Ditmar, der startede med at gifte sig med grosserer Madsens datter, men endte med at springe ud som homoseksuel.
Artiklen fortsætter under billedet:
Det udviklede sig dog til noget af et cirkus at få klædt grosserer Madsen og hr. Weyse på samtidig.
– Vi havde garderobe sammen de første par år, og det var to store egoer sammen på otte kvadratmeter. Det var fandeme sjovt, altså. Vi er begge to samlere, som elsker gamle ting og nørder med det. Jens Jacob er sådan en old school-teatermand, så han fyldte garderoben med dukker og plakater. Men så flyttede de os, fordi vi lavede for meget ballade. Vi lavede så meget fis, fortæller en grinende Lars Ranthe, 56, som med en pude på maven og stærk københavner-accent gav liv til grosserer Georg Madsen.
Artiklen fortsætter under videoen:
På rektors kontor
Jens Jacob Tychsen nikker til Lars.
– Det gjorde de, efter at Lars havde været ovre hos ”rektor”, som vi kaldte producer Michael Bille Frandsen, hvor du havde fået at vide, at du ikke måtte gå og geare mig op på den måde, for så var jeg ikke til at stoppe igen. Så du skulle holde dig fra mig, siger Jacob Tychsen, 50, strikst med løftede øjenbryn.
Han betog mange tv-seere i rollen som den musikalske, dameglade og excentriske skuespiller Edward Weyse.
– Vi lavede så meget pis med hinanden, når vi kom, at vi faktisk var ukoncentrerede. Vi var mere optagede af at få hinanden til at grine, husker Lars Ranthe.
Artiklen fortsætter under billedet:
Pjatteriet mellem Lars og Jens Jacob gik ud over chefkostumieren, som skulle sørge for, at deres kostumer ramte tidsånden helt perfekt.
– Margrethe sagde: ”Vi kan ikke have jer sammen. Det er for meget bøvl”. Vi skreg af grin og var mere interesserede i at optræde over for hinanden, når de skulle give os tøj på. Så vi fik hver vores garderobe. Det var ligesom i gamle dage i folkeskolen, hvor den ene blev sat helt oppe ved katederet, og den anden skulle side nede i det ene hjørne, siger Lars Ranthe grinende.
Artiklen fortsætter under billedet:
Alle 10 sæsoner af ”Badehotellet” kan stadig streames
på TV 2 PLAY.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.