Sponsoreret indhold

10 fun facts om hitserien Bridgerton

10 fun facts om hitserien Bridgerton

Vidste du, at flere af scenerne i Bridgerton er optaget samme sted som The Crown? Eller at optagelserne er blevet afbrudt af selveste Dronningen af England? Bridgerton-produktionen er fyldt med fun facts, og vi har samlet nogle af dem her.

I samarbejde med Netflix.

Fra ekstravagante kostumer til medrivende intriger og altoverskyggende kærlighed. ’Bridgerton’ har taget mange af os med storm, og nu er serien altså tilbage med en splinterny, dramatisk og sladderfyldt sæson 3.

Er du også faldet for seriens charme, så vil du helt sikkert ikke synes mindre godt om den, efter du har læst disse 10 fun facts – det er nemlig ikke kun på skærmen, der er drama!

2.jpg

Bridgerton sæson 3

I tredje sæson af ’Bridgerton’ kan du forvente at se Penelope i centrum. Hun er knust, efter hun hørte Colins nedsættende ord om hende i sidste sæson, og beslutter sig for at lægge sin kærlighed til Colin på hylden for at finde en ægtemand.

Colin, på den anden side, forsøger at vinde hendes venskab tilbage og ender med at tvivle på, om hans følelser for hende er mere end bare venskabelige.

Samtidig er Penelope i konflikt med Eloise, og hendes dobbeltliv som Lady Whistledown bliver stadigt mere kompliceret.

Første del af sæson 3 kan streames på Netflix fra 16. maj. Anden del udkommer 13. juni.

  1. Lady Whistledowns identitet var ikke fastlagt fra start
    Har du endnu ikke set ’Bridgerton’, så hop videre til næste punkt – her kommer nemlig en spoiler. I slutningen af sæson 1 fandt vi ud af, at Lady Whistledown i virkeligheden er den sky Penelope, hvilket også er også tilfældet i bøgerne. Men faktisk havde seriens skabere flere forskellige muligheder oppe at vende, heriblandt Daphne, Lady Danbury og Eloise.
  2. Penelope faldt i sine høje hæle så ofte, at produktionen i sidste ende måtte opgive
    Nicola Coughlan, der spiller Penelope, blev med sine blot 155 cm oprindeligt bedt om at have høje hæle på i alle scenerne. Men efter at være faldet i dem hele tre gange den første dag på set, valgte produktionen dog at opgive, og Nicola fik lov at slippe.
  3. Julie Andrews lægger stemme til Lady Whistledown
    Måske du har tænkt over, at den formelle og mystiske stemme bag Lady Whistledown virker bekendt. Det kan der være noget om – det er nemlig ingen ringere end Julie Andrews, der lægger stemme til hende. Hende kender du blandt andet fra ’The Sound of Music’ og ’Prinsesse eller ej’.
  4. Showet deler set med 'The Crown'
    Måske også nogle af omgivelserne virker bekendte? Har du set Netflix’ andet store hit, ’The Crown’, så har du helt ret. Det britiske gods Wilton House er nemlig med i begge serier, hvor dets interiør blandt andet bruges som dronning Charlottes hjem i ’Bridgerton’ og Buckingham Palace i ’The Crown’.
  5. Anthonys bakkenbarter var ikke klistret på
    I stedet for at få dem klistret på, besluttede Jonathan Bailey, som spiller Anthony Bridgerton, at lade sine egne bakkenbarter gro til sæson 1. Det fortrød han dog mod slutningen af optagelserne, hvor han ligefrem var bekymret for, om han ville kunne holde balancen, når han fik dem barberet af igen.
  6. Kostumeafdelingen tæller over 100 mennesker
    Kostumerne i ’Bridgerton’ er ret vilde, men der ligger også et enormt arbejde bag dem, og ikke mindst et enormt team. Faktisk talte kostumeteamet til sæson 1 hele 238 personer. Teamet inkluderede blandt andet mønstertegnere, et skrædderi, en korsetmager og en accessory-afdeling.
  7. Du kan blive gift i en Bridgerton-inspireret kjole
    Hvis du drømmer om at stå til dit eget bryllup iført en kjole i ægte ’Bridgerton’-stil, så findes der rent faktisk en Bridgerton Wedding Collection. Bag kollektionen med brudekjoler står Netflix, Shondaland, ’Bridgerton’-kostumedesigneren Lyn Paolo og Allure Bridals.
  8. Serien havde sin egen intimitetsinstruktør
    Seriens sexscener har nok medvirket til, at flere af os har haft svært ved at løsrive os fra skærmen. Sexscenerne har dog også været så mange og så intense, at man fra produktionens side valgte at ansætte en intimitetsinstruktør. Det gjorde man for at skabe et professionelt og komfortabelt rum for skuespillerne under deres mest sårbare øjeblikke, så de følte sig trygge og vidste, hvad de lavede.
  9. Dronning Elizabeth afbrød optagelserne
    Selveste dronning Elizabeth satte pludselig en optagelse under tidsmæssigt pres, fordi hun havde brug for pladsen til at afholde et arrangement. Her var man ved at filme den intense scene i sæson 1, hvor hertugen og Daphne forsvarer deres sag for dronning Charlotte, og det gjorde man i Lancaster House i London, som altså pludselig skulle bruges af den rigtige dronning.
  10. Der blev lavet flere tusind stykker tøj til sæson 1
    Faktisk er der tale om hele 7.500 stykker tøj. Phoebe Dynevor, som spiller Daphne, havde alene 104 kostumer i sæson 1. Det er altså noget af et kostumedesign, man har stablet på benene til serien her. Et kostumedesign, der bestemt også holder i sæson 3!
3.jpg

Kilder: Marie Claire, Business Insider, Buzzfeed, WhatToWatch